Carlo Goldoni (1707–93)

Goldoni, Carlo, italiensk Dramatiker, født i Venedig 25. Februar 1707, død i Paris 6. Februar 1793. Han hørte til et velhavende Hus, hvor munter Selskabelighed og dramatisk Dilettantvæsen trivedes lystig, og Pengene rullede ligesaa. Goldoni’s Fader, som var Læge, og hans Moder levede i mange Aar fjernt fra hinanden; men Sønnen var mest hos Faderen i Perugia, hvor han gik i Jesuiterskole og fortsatte det Komedieskriveri, han allerede havde begyndt 8 Aar gammel. I Rimini skulde han derefter studere videre hos Dominikanerne; men han foretrak at læse Oldtidskomedier fremfor at pløje i de filosofiske Syllogismer; og da et venetiansk Skuespillerselskab kom til Byen, fulgte Goldoni hemmelig med dem til Chioggia, hvor Moderen boede. Han studerede en Tid Medicin i Rimini, men Studiet interesserede ham ikke, og en juridisk Uddannelse i det glade Venedig fristede ham mere. Længe varede dog ikke disse fornøjelige Dage: han maatte af Sted til Pavia, hvor en fornem Velynder af Familien havde skaffet ham en Friplads i et Kollegium. Kronraget, men for øvrigt dyrkende adskilligt verdsligt Studium og Morskab, baade med og uden Lærerens Billigelse, tilbragte Goldoni nu 3 Aar, til han relegeredes p. Gr. a. en Satire, han havde skrevet mod Skolen. En Munk forsonede ham med Forældrene, og uden at glemme den ham fornødne Tidsfordriv fortsatte han de retsvidenskabelige Studier fra Pavia, ja bragte det til 1731, samme Aar som Faderen døde, at tage den juridiske Doktorgrad i Padua. Han levede nu en Tid i sin Fødeby, hvor han praktiserede som Sagfører, men samtidig skrev Komedier. 1736 blev han gift i Genua og nogle Aar efter ved sin Hustrus Families Indflydelse genuesisk Konsul i Venedig (1740–42), drog 1743 til Pisa. hvor han blev Medlem af Arcadia, og havde en ret stor Praksis som Advokat. Det var dog stadig Teatret, der havde hans Interesse, og 1747 sluttede han Kontrakt med Teaterdirektøren Medebac og fulgte som Teater forfatter med denne til Venedig, hvor han til det af Medebac lejede S. Angelo-Teater i Løbet af faa Aar skrev en lang Række Skuespil, bl. a. La vedova scaltra, La putta onorata og La locandiera, der i høj Grad skaffede ham Publikums Yndest. 1752 blev han Uven med Medebac og skrev i de flg. 10 Aar for S. Lucateatret mere end 60 Komedier, blandt hvilke kan nævnes Un curioso accidente (1755), I Rusteghi (1760) og Le Barufe chiozzotte, de to sidste skrevne i Dialekt med morsomme og livagtige Skildringer af venetiansk Almueliv. Goldoni havde fra første Færd med sine Komedier tilsigtet en Reform af Teatret. Den gængse Maskekomedie, hvor Skuespillerne inden for en given Ramme for en stor Del selv improviserede deres Roller, skulde vige Pladsen for en virkelig Karakterkomedie. Goldoni begyndte forsigtig med at indflette Karakterroller i den gamle Maskekomedie, som i de Tider blev fortrinlig spillet af Sacchi’s Selskab, og hans første Stykker som Momolo cortesán er endnu for Bipersonernes Vedkommende kun en Ramme, men lidt efter lidt fortrænges det gamle canevaccio af en helt skreven Dialog. Det gik ikke saa glat for Goldoni at gennemføre sin Reform. Som Digter for S. Angelo-Teatret var han blevet efterfulgt af Pietro Chiari, som misundelig over Goldoni’s Sceneheld, forfulgte sin Rival med Satirer og en Tid lang skrev og lod opføre Parodier paa ethvert af Goldoni’s Stykker. En farligere Modstander fik han dog i Carlo Gozzi, den egentlige Leder af det saakaldte Accademia dei Granelleschi, grundet faa Aar i Forvejen i Venedig med det Formaal at værne om det 16. Aarh.’s toskaniserede Sprog. Gozzi angreb Goldoni og Chiari under eet, forsvarede den gamle Maskekomedie, og rettede i Tartana degli influssi, en Art burlesk Almanak for 1756, og i Marfisa bizzarra en skarp Satire særlig mod Goldoni, hvis Reform han gjorde Nar af, og hvem han, ikke helt med Urette, bebrejdede Mangel paa Dybde i Skildringen af Emner og Personer. 1761 forlod Goldoni, forpint og træt af de mange Angreb, Venedig og drog til Paris, hvor han skrev for det italienske Teater og var Lærer i Italiensk for Ludvig XV’s Døtre. Han fik en rigelig aarlig Understøttelse og levede nogen Tid i Velstand. Her skrev han bl. a. paa Fransk Le bourru bienfaisant, som gjorde stor Lykke. Efter Revolutionens Udbrud udeblev hans Pension, og han levede den sidste Del af sit Liv meget kummerligt. Først Dagen inden hans Død vedtog Nationalkonventet atter at udbetale hans Aarpenge. Af hans Komedier er flere oversat paa Dansk; La locandiera og Un curioso accidente er opført paa det kgl. Teater i København under Titlerne »Mirandolina« og »Tilfældet har Ret«. Sit eget Levned med alle dets Omvekslinger har Goldoni skildret paa Fransk i Mémoirés pour servir à l’histoire de sa vie et à celle de son théâtre [3 Bd, Paris 1787; ny Udg. begyndt Venedig 1883; ital. Overs. Lucca 1811 og Firenze 1861 og 1907]. Af de mange Udgaver af hans Værker kan foruden Specialudgaver af flere af de enkelte Komedier fremhæves den i 47 Bd (Venedig 1788–95), den i 53 Bd (Firenze 1827) og den i Venedig 1907 paabegyndte Udgave af alle hans Værker.

Biografier af Molmenti [Milano 1875], Galanti [Padua 1882], Aloi [Palermo 1884], Mantovani [Milano 1885]; S. Schandorph, »Goldoni og Gozzi« [Kbhvn 1874]; Spinelli, Bibliografia Goldoniana [Milano 1884]; hans Korrespondance ved G. M. Urbani de Gelthof [Venedig 1880] og E. Masi [Bologna samme Aar]; G. Caprin, Carlo Goldoni. La sua vita, le sue opere [Milano 1907].