Ved Melchiors Død
(1831)
(1831)
Ak! en Tidende saa sørgelig
Toner ud fra Herlufs Skolesale;
Melchior aldrig mere møder Dig
I de herlufsholmske Tempedale!
Har Du fattet det, o Hjerte! Aand! —
Aldrig, aldrig meer i Støvets Egne!
Ak! det brast, det fælles, stærke Baand,
Som os knytted sammen allevegne.
Du, som lykkelig og ungdomsglad
Sanked Kundskab af den Ædles Læbe,
Du, som lyttende i Kredsen sad,
Som han lærte stedse fremad stræbe,
Du det veed, den bedste Herlufs Mand
Nu er tabt; tabt er vor anden Fader.
Naar igjen Du staaer ved Suusaaes Aand,
Taaren visselig dit Øie bader.
Hist i Lunden hvile da hans Been!
Did Du ile vil med sønligt Hjerte;
Der Du søge vil hans Mindesteen,
Og ved Graven gyde ud din Smerte.
Men i Hjørnekamret, hvor han sad,
Der er tomt for Dig, ihvo der bygger;
Han, som der Dig mødte faderglad,
Aldrig meer forlader Dødens Skygger.
Dog hvad er den Død, der ramte ham?
Lever han da ei i tusind Hjerter?
Skjøndt han vandred stille, uden Bram,
Lyse ei om Navnet Ærens Kjerter?
Mens han skrev Alt, hvad hans Forsken fandt,
Om de gamle herlufsholmske Minder,
Selv en Krands han om sit Minde vandt,
Der skal grønnes, medens Suusaa rinder.
Hvad han samled i de mange Aar,
Som Naturens varme Ven og Ynder,
Længe som et Hædersminde staaer,
End i tusind Aar hans Navn forkynder.
Derfor vi beklage ei hans Død,
Længe har han levet for sin Hæder;
Men en hellig Afskedstaare flød,
Som naar Barnet for sin Fader græder.