Slutning af en Afskedsprædiken
(1829)
(1829)
Og nu Farvel, min Menighed!
Min er Du dog i Evighed,
Hvor langt end Tiden os adskiller.
Snart fare Jordens Timer hen,
Da samler Herren os igjen,
Hvor ingen Afskedstaare triller.
Der bedre Tak jeg bringer Dig,
Der jeg paany velsigner Dig;
Thi svag er dog en jordisk Tunge.
Der Kjærlighedens Guddomsmagt
Os knytter i en større Pagt,
Mens Engle Hosianna sjunge.