Hvo mærker nu Novemberkuld?
Hvo seer de gustne Blade?
Vi see kun Hymens Engel huld
I Glædens Strøm sig bade.
Der Bryllup er i Kongens Gaard,
Og Fryd i Kongesalen:
Mon da ei Fyrstens Glæde naaer
Til hele Danadalen?
Vel lyser her ei Fakkelblus
Og Millioner Kjærter;
Men for det kjære Kongehuus
Høit flamme vore Hjerter.
Og Kjærlighed i trofast Barm
Er og et Lys i Mørke,
Og Kjærlighed gi’er Kongens Arm
Og Landets Volde Styrke.
Saa straale Du kun, Axelstad!
Iaften som en Stjerne!
Vi stille os med Dig i Rad
I vort beskedne Fjerne.
Det bedste Lys, Du tænde kan,
I hele Danmark blinker,
Det hvert et Bryst i Danmarks Land
Til Kongefesten vinker.
Vort Ønske, Konning Frederik!
Med dit til Himlen stræber,
Og som Marias fromme Blik,
Saa bede vore Læber:
O, Gud! til Livets Efteraar
Lad Fredrik, Wilhelmine
I Kærlighedens Blomstervaar
Paa Glædens Roser trine!