Epilog
Efter Oehlenschlägers Lystspil „Kanariefuglen”
Efter Oehlenschlägers Lystspil „Kanariefuglen”
(Fremsagt i det dramatiske Selskab Thalia).
(Fremsagt i det dramatiske Selskab Thalia).
Let flagrer den lille Kanariefugl
Paa Spøgens guldgule Vinger;
Dog i sit lille og spidse Næb
Den Sandheds Hampefrø bringer.
Der fløi i Verden fra samme Lund
Vel større og stærkere Fugle;
Men aldrig, o Skjald! en skadelig Spurv,
Og aldrig en tudende Ugle.
Ja! Verden har seet din Kæmpeørn
Saa kjækt mod Himlen at svæve,
At Oldtids Kæmper af Graven gik,
At Fjeld og Dal maatte bæve.
Ja! Verden har hørt din Nattergal
Saa lifligt og sødt at sjunge,
At Taarer trilled paa hver en Kind,
Saa ofte den rørte sin Tunge.
Men Danmark hører dog Fuglen til,
Og Danmark skal Digteren lønne:
De ædleste Hjerter til sidste Tid
Skal henrykt paa Skjalden skjønne.
Nys flagred’ forbi os din mindste Fugl,
Endnu dens Toner os fryde.
For denne Glæde vi takke Dig,
For mange, vi end skulle nyde.