Til Frederikke Bøttger
(Den 9de Juni 1821.)
(Den 9de Juni 1821.)
Du eiegode Moder!
Med fromt og kjærligt Sind,
For Christian hans Broder
Med Harpen træder ind.
Fra Jorden vil han vende
Det sorgnedtyngte Bryn;
Til Himlen frejdigt sende
I Haab og Tro sit Syn.
I Himlen Englen smiler,
Som Solen bag sin Sky,
Imedens Støvet hviler
I Ro bag Kirkens Ly.
Og for Jehova knæler
Hun paa sin Fødselsstund:
Det klare Øie dvæler
Blidt paa vor Jordelund.
Din Taare vil han standse
Ved from og hellig Bøn —
Dig binder Himmelkrandse
Din himmelfarne Søn.
Derfor maa Du ei græde,
Fordi han her ei gaaer:
Til Jord fra Himlens Sæde
Den Frommes Øie naaer.
For Stormen maa sig bøie
Det ydmygt svage Rør —
I Skjæbnens Gang sig føie
Den Dødelige bør.
See skal vi da og mærke,
At viist er Herrens Raad;
Og som den Gode, Stærke,
Han styrer Skjæbnens Baad.
Naar Hjerterne maae bløde,
Er Salven og bered:
I Ørk’nen tør og øde
Der regner Manna ned.
Skjøndt vilde Uveir true
At slukke Solens Brand,
Gaaer dog den høie Lue
Steds’ over Hav og Land.
Din Glæde skal ei slukkes,
Danqvinde, from og blid!
Den tunge Dør oplukkes,
Naar Gud seer, det er Tid.
Men Jorden selv har Glæder
For sorgbespændte Sind,
Naar lys i Haabets Klæder
Erindring træder ind.
Den Sindet kan husvale
Med Tale lifligsød;
Liv aander i dens Tale,
Mens Sorgen sukker „Død”.
Derfor Du end skal fryde
Dig paa din Fødselsdag.
Hver Dag, Du end maa nyde,
Med Tak til Gud modtag!
Det Ønske her Dig sender
En Ven — Gud signe det!
Han Sorg til Glæde vender,
Og gjør os Byrden let.
Han Frederikke gjøre
End rig paa Hjertefred!
Til Fryd fra Sorgen føre,
Til lys Lyksalighed!