Sorg og Haab
(1837).
(1837).
Har Du siddet nogensinde
Ene med din dybe Sorg,
Medens Hjertet slutter inde
Kun et sønderrevet Minde
Som en øde Ridderborg,
Da kan Du forstaae min Smerte
Hvad der greb det arme Hjerte
I den sørgelige Stund.
Seer Du ikke Borgens Frue
Hænger der paa Muren bleg?
Før hun i den samme Stue
Var en Livsblomst frisk at skue,
For hvis Glands hver Skygge veg.
I min Barm et Billed hænger;
Men hun lever ikke længer,
Hun, som det til Hjertet bar.
O! Du dyrebare Billed!
Hæng dog paa den mørke Grund!
Mange hede Daarer trilled,
Naar jeg Dig for Øiet stilled
I min Sorgs, min Længsels Stund.
Men naar Dødsbasunen kalder,
Og naar Barmens Mure falder,
Da Du lever op paany.
Klare, lyse Livets Morgen!
Du, som aabner Aandens Land!
Du skal overvinde Sorgen,
Vise mig i Himmelborgen,
Hvad ei Jordens Morgen kan.
Der, min elskte Wilhelmine!
Skal Du mig imødetrine,
Levende, med Engleglands.