Til Samme(d. 11te October 1835)(Ved hendes Kirkegang)Bort Du drog med bitter Smerte,Dengang Vaarens Grønt brød frem.„Aldrig seer jeg meer mit Hjem!”Ahned Du af sorgfuldt Hjerte;Gud er mægtig i den Svage:See! Han førte Dig tilbage.Gak da ind i Herrens Kirke!Han har hørt dit Suk, din Bøn:Tvende Børn blev Smertens Løn;Gid for dem Du længe virke!Ømme Moder, sjeldne Qvinde!Gud vil Lønnens Krands Dig binde.