Sophie Thiele, født Holten
(1835)
(1835)
Vandrer stille paa Charlottenborg!
I, som skue Kunstens friske Blommer!
Under Eder boer den dybe Sorg;
Nylig blomstred der en Glædessommer.
Der, hvor Hyacinthen rød og blaa
Dufted nylig bag den blanke Rude,
Stundom Du Sophias Aasyn saae,
Naar Du vandrede forbi derude.
Hende seer Du aldrig, aldrig meer;
Det er lukt, det blide Qvindeøie.
Hendes fromme Smiil ei der Du seer
Nu hun smiler til os fra det Høie.
Ida! vinked Du saa søsterlig.
At hun ikke turde tøve længer?
O! der er jo Engles Hær hos Dig —
Jorden mere til de Gode trænger.
Ak! vi strække ud den svage Haand,
Som vi vilde Eder til os drage;
Men forgjæves matter sig vor Aand:
Vi gaae frem, men I gaae ei tilbage.
Idas Juul, Sophias Paaskefest
Ogsaa skal for os engang oprinde;
O! da svinder Sorgens sidste Rest,
Naar de Forudgangne hist vi finde.