Sange ved Festen i Roeskilde
den 6te October 1834.
den 6te October 1834.
1.
Saa melder Danmarks Saga,
At i den gamle Tid
Foer Helge paa sin Drage
Mod Fjenderne i Strid.
Men Hroar, Helges Broder,
Blev i det kjære Hjem,
Og vinked Fredens Goder
Med kjærlig Omhu frem.
Da reiste sig ved Fjorden,
Hvor Egen speiler sig,
Vor gamle Stad i Norden
Saa stolt, saa minderig.
Da Helge kom fra Dysten
I sildigt Efteraar,
Den nye Stad paa Kysten
Stod i sin Ungdomsvaar.
Da drog fra Kamp og Seire
Med Jubel høit mod Sky,
Som før til gamle Leire,
Dankongen til vor By.
Igjennem Hroars Minde
Forkyndle den hver Drot,
At ogsaa Fred kan binde
En Krands til Kongens Slot.
Thi bød vor fredegode,
Vor folkekjære Drot
Et verdsligt Landemøde
Til Roeskildes Slot.
Derfra skal Folkets Tale
Til Fredriks Trone naae,
Hver Røst fra Danmarks Dale
Skal Adgang til ham faae.
Nu dobbelt stolt sig løfter
Let høie Kirkespiir,
Mens frit den Danske drøfter,
Hvad bedst os Lykken gi’er.
Og Danmarks Konge signe
Vi her af trofast Bryst:
Gid alle Konger ligne
Kong Fredrik, Danmarks Lyst!
2.
„Du vælge selv din egen Tolk,
Som frit din Sag kan tale!”
Saa lød det til det danske Folk
Fra Kongeborgens Sale,
Saa lød det til hver By og Land,
Til Bonde og til Borger.
„Frit tolke nu hver Dannemand
Sit Ønske, sine Sorger!”
Da svulmed høit det danske Bryst:
Nu smiler Danmarks Lykke;
Hvo rækker ei sin Haand med Lyst
Til Danmarks Held at bygge?
I Bøgens Læ er frugtbar Jord;
Vi flitteligt vil grave.
Snart Danmark staaer i Blomsterflor
Som Østersøens Have.
Ja! Hver sin Haand udstrække vil
Til Danmarks Held at fremme;
Men der skal Kraft og Kundskab til,
Det bør vi ei forglemme.
Hvo skuer klart det Heles Tarv
Og glemmer egen Nytte?
Hvo offrer Kraftens sidste Marv,
For Retfærd at beskytte?
Hvo værner djervt og uforsagt
Om Sandhed, Pligt og Ære,
Og vakler ei, naar Høiheds Magt
Og Rænker vil besnære?
Han træde ind i Kongens Raad!
For os han Ordet føre!
Høit Danmark prise vil hans Daad,
Og ham vil Kongen høre.
Derfor fra Roeskild’ Stemmen lød:
Vor Mand — det være Svane!
Han er til Sandheds Talsmand fød,
Hans Vei er Retfærds Bane;
Skjøn er hans ædle Stræbens Maal,
Han Alles Vel vil fremme.
Vi alle tømme nu hans Skaal,
Som vi ham gav vor Stemme.