Til Laura
(1817)
(1817)
Naar Toner liflige og søde
Fra Mark og Skov og Sky mig møde,
Til Laura flyver Tanken hen;
Gid hendes fløi til mig igjen!
Naar al Naturens Pragt jeg skuer
Trindt paa vor Jord i Solens Luer,
Til Laura flyver Tanken hen;
Gid hendes fløi til mig igjen!
Naar til mig søde Blomsterdufte
Hensvæve let paa Zephyrlufte,
Til Laura flyver Tanken hen;
Gid hendes fløi til mig igjen!
Kort: naar og hvor jeg sødt fortrylles,
Min hele Sjæl med Laura fyldes.
O Laura! tænk paa mig igjen!
Paa Dig jeg tænker evigen.