Da Linden blomstrede, Fuglene sang
Og Solen smilte med venlig Lyst,
Da kyssed Du mig, om min Hals Du hang,
Da pressed Du mig til Dit bølgende Bryst.
Men Bladene faldt, og Ravnen skreg fæl,
Og Solen hilste med kjedeligt Blik;
Da sagde vi koldt hinanden: „Levvel!”
Du nikkede høflig det høfligste Nik.