Philistre i Kistekjoler
Ile ud fra Stadens Muur;
De juble, de springe som Foler,
De hilse den skjønne Natur.
Begloe med plirende Blikke,
Hvor Alt staaer romantisk i Vang;
Med lange Øren inddrikke
De Spurvernes ædle Sang.
Men jeg mit Vindve tilslører
Med Sorgens sorte Flag,
Og Mørket mig Aander tilfører
Selv midt i den lyse Dag.
Den gamle Elskov fremtræder;
Fra Dødens Land den steg;
Den sætter sig hos mig og græder,
Og gjør min Barm saa veeg.
