De sad og drak ved en Theedisk,
Og talte om Kærligheds Lyst,
Hver Herre var meget æsthetisk.
Hver Dame — et følende Bryst.
„Al Kjærlighed være platonisk!”
Den tørre Geheimeraad bad;
Hans Frue smilte ironisk,
Dog sukked hun, alt som hun sad.
Amtsprovsten aabner sin Mund bred:
„Ja, Elskov bør ei være raa,
Thi saa den skader vor Sundhed!”
— Men Frøkenen hvisker: „Hvi saa?”
Grevinden smiler veemodig:
„Ak, Kjærlighed er en Passion!”
Og presenterer godmodig
En Kop til en Hr. Baron.
Ved Bordet var endnu en Stol sat,
Der burde Du siddet, min Tøs!
Der kunde Du deiligt, min Sol! ladt
Om Din Elskov Sladderen løs.
