Og vidste Blomsterne spæde
Af Saaret i min Barm,
De vilde med mig græde,
Og lindre al min Harm.
Og vidste de min Qvide
De gyldne Stjerner smaa,
Fra Himlen vilde de glide,
Og lade Trøst mig faae.
Dog disse kunne ei vide’t, —
Kuns Een veed af min Harm;
Hun selv har sønderslidet
Og sønderknust min Barm.