Christian Winther (1796–1876)

Du skulde atter høre her min Stemme,

    Som jo paa denne Dag saa mange Gange

    Dig tolked Hjertets Fryd og Tak i Sange,

    Der pristes baade ude og her hjemme.

Men ak! min indre Angst jeg kan ei hemme!

    Du mindes nok, hvor tidt, forknyt og bange,

    Jeg frygted, at de Ax, jeg bød, var svange, —

    At Høstens Blomster skulde Vaarens skjæmme.

Tillad da Urtekosten her at tale!

    Ved Duft og Farve kan den Minder vække

    Og svundne søde Timers Liv gjenmale.

Er mine Blomsterqvad nu meer ei kjække,

    De leve dog, som før i Vaarens Dale,

    For Dig, — skjøndt dulgt bag Vintersneens Dække.