Til Julieved hendes Hjemkomst fra en lille Reise(I Datterens og i Digterens eget Navn)Den 19de Aug. 1874 Tilgiv vor Fattigdom, Du Søde!At ei Du faaer Basuners KlangTil Blomsterregn og Jubelsang, At Æreporte Dig ei møde! De Hjerter, som Du ei kan høre,De Tanker, som Du ei kan see,Har dog lidt Sang og Klang maaskee, Som smukt til Hjemmet Dig kan føre. Skjøndt vel vi sad i Savnets Mørke,Vi sad dog med det glade Haab,At Du i Luftens sunde Daab Dig skulde samle Mod og Styrke. Kom i vor Favn! kom til vort Hjerte!Og værn som før vor Arnes Fred!Hav Tak, at Du i kjærlighed Os atter tænder Glædens Kjerte!