Christian Winther (1796–1876)

For vist og sandt mit Hjertes Grund er dækket

    Endnu af Kjærlighedens Blomsterrige,

    Hvis Duft og Farve, — hvad man end kan sige, —

    Ei Tidens lange Aandedræt har svækket.

Men, ak! hvor sandt: Min Aand er, som forskrækket

    Den saae hvert Udtryk ængstligt bort sig snige;

    Den mægter ei, som før, saa let og lige,

    Saa frit og kjønt i Sang Dig at fremlægge’t.

End er det sandt: Skjøndt villien er den samme,

    Er Evnens vinger nu faa slappe, lamme,

    At deres træge Flugt mig gjør tilskamme;

Saa uden nogen net, poetisk Ramme

    Jeg her, — mens jeg Undseelsen betvinger, —

    Til Festen Dig kun — et par Kopper bringer.