Hilsen til mig selvDen 21de Febr. 1873Vær glad, at Himlen Dig saa naadigt sendte, Da selv Du gik saa kummerligt i Blinde, Til Trøst og Frelse en saa ædel Qvinde, Der dine Trængsels Aar og Timer endte.Vær glad, at naar din Angerstaare brændte, Da havde Du en trofast, sød Deninde, Som veired Taaren bort liig Vaarens Vinde Og fromt dit Sind til Fred og Hvile vendte.Som Duggen vækker Blomster smaa paa Enge, Hun aanded Sjæl i dine Citharstrænge Og tændte Dig Begeistrings Altarkjerte.Derfor kan jeg med reent og ærlig Hjerte Til Dig idag en sand Lykønskning skikke — Til Dig! — til Hende? ak, det kan jeg ikke.