Til Julie
Den 1ste Jan. 1873
Den 1ste Jan. 1873
1.
Nu gaae vi Vaarens Lys imøde,
Skjøndt end med smaa og sene Fjed;
Mens nøgne Skove, Marker øde
Os vise klarligt, at de leed.
„Thi Livet skal jo kjæmpe, stride,
Forsage, savne, sørge, lide,
Før det kan naae til Ro og Fred.”
Saa kan de Vise sagtens tale
Ved Lampens Lys, ved Skrivebord
Og kløgtigt Veien os afmale,
Den vi bør følge, — som de troer.
De sige: „Sorgen er en Hvile,”
De sige: „det er godt og ret,
At, før man kan faae Lov at smile,
Maa Øiet bittert have grædt!”
Jeg har nu ingen Tro paa dette!
Vi blev ei skabt til Sorg og Qval;
Vor skjønne Jord vi ei med Rette
Tør give Navn af Jammerdal.
Vor Jord er just en yndig Have
Trods al dens Møie og Besvær,
Trods alle Skuffelser og Grave,
Som os omringe fjern og nær!
2.
Jeg kunde let, ifald jeg vilde,
Som Viben skriger over Eng,
Liig andre Sangere vel spille
Paa Davidsharpens laante Stræng.
Men mig det tykkes heelt uskjelligt
Med en profan og ureen Haand
Det, som urørligt er og helligt,
Iføre Kunstens Klædebon.
Jeg troer, — og dermed er jeg nøiet;
Thi alle himmelvendte Riim
Mig lokked aldrig Dug i Øiet, —
De dufted mig for stærkt af Linn!
Jeg derfor, som Du veed, ei voved
At sende did min Sanger-Røst;
Jeg bøied ydmygt kun mit Hoved
Og holdt min Andagt i mit Bryst;
Thi fløi end aldrig mine Sange
Mod Evighedens Helligdom,
Var mine Bønner dog ei bange,
Og Eet de freidigt bade om.
For Dig, Du Elskede! jeg sendte
Mit Hjertes Suk, livsaligt stemt,
Til Ham, hos hvem jeg trygt erkjendte
At Støvets Haab og Trøst er gjemt!