Hvor Havet er roligt og Luften reen!
Hist ligger Baaden ved Strandens Steen.
Mens Nettet tørres, paa varme Sand
Der sidder en gammel Fiskermand.
Saa trøstig han bruger de travle Hænder;
Foran ham staae de forslugne Ænder.
Hvad mon de ville? — Den Orm, han holder,
Er det, som deres Snaddren volder.
See kun, hvor de tigge! men forstaaer jeg ret,
Saa sætter han Ormen nok helst paa Net.
Seer Du ei nok, hvor han smidsker, Manden?
Troer Du da ikke, han narrer Anden?