„Jeg er en fornem Fugl, maae I troe!
I saadan et stadseligt Buur at boe
Det er en Ære, som ei er ringe.
Jeg har ei nødigt at løfte min Vinge
Og hente min Føde blandt Græs og Straa,
Som I fattige Kræ histude maae!”
Men de andre Fugle, de sang i Chor:
„Vorherre har dækket vort Middagsbord.
Vorherre har bygget vor grønne Bo,
Der kan vi leve saa frie og froe,
Og juble og synge med lystig Hu
Og gynge i Løvet — men hvad kan du?”