Morgenstund
Med Guld i Mund!
Du reiser os af Dvalen.
Duggens Perler tindre smukt
Paa Engen og i Dalen.
Blomsten strømmer ud sin Lugt,
Sin Vinge strækker Svalen;
Hvert et Hjerte er oplukt
Og der er Liv i Talen!
Middagsstund!
Af Hjertens Grund
Vi hilse Dig med Glæde.
Lysteligt ved Dug og Disk
Vi Alle tage Sæde;
Koen faaer sin Havrevisk,
Og Duen Korn til Æde;
Puddelhunden nok saa frisk
Ved Bordet er tilstede.
Aftenstund!
I søden Blund
Du lægger Mark og Enge;
Mand og Viv og Griis og Faar,
Smaapiger og Smaadrenge,
Alle nu til Hvile gaaer,
Hvortil de nok kan trænge, —
Helst den gode Ploughest, naar
Den trællet har saa længe.
Midnatsstund!
Nu vaager kun
Den, som er piint af Sorgen.
Søvnen vandrer mild og tyst
Til Hytten og til Borgen,
Deler ud sin Kraft og Trøst
Betænksom og forborgen;
Haabet drømmer i hvert Bryst
Alt om en deilig Morgen!