Den 18de Aug. 1842
(Med et lille Basrelief, en Sangerinde, hvem en Amorin støder en Piil i Brystet)
(Med et lille Basrelief, en Sangerinde, hvem en Amorin støder en Piil i Brystet)
Der sidder hun, og for en Stund
Hun lader Lyren taus neddale,
Mens med et Smiil omkring sin Mund
Hun hæmmer Sangens milde Tale.
Hun standser Stemmens klare Strøm,
Den hendes Hjertes Afgrund rummer;
Et Liv af Anelser og Drøm
Hun lever, som i hellig Slummer.
Thi dybt i hendes Hjerte slog
En himmelsk Haand sit Guddomsstempel,
Og hendes Sind med Vælde drog
Fra Sangens til et andet Tempel.
Men ogsaa Han, hvis stærke Magt
Til navnløs Salighed indvier,
I hendes Barm har Spiren lagt
Til tusind ædle Melodier.
Og snart hun stemme vil paa Skjød
Sin Lyres atter vakte Strænge,
Og Sangen, dobbelt stærk og sød,
Sig fra begeistret Bryst fremtrænge. —
— Forkast ei Du, hvad reent og smukt
Er skjenket Dig af gode Guder,
Og pluk paa Jorden glad den Frugt,
Som Dig en bedre hist bebuder.
Hvad her sig rører i vort Bryst,
Er Anelsen om hine Sange,
Men givet os til liflig Trøst,
Naar Jordens Mørke gjør os bange.
Lad da igjen fra denne Dag
Din Sangfugl frit af Buret svæve,
At den med kraftigt Vingeslag
Dig maa fra Livets Taager hæve.