Konge-Egen
En Fortælling
En Fortælling
Al Drosselslægten qviddred
Under Bøgenes Krands;
I Krattet lydt det toned
Som Musik til en Dands.
Paa lysegrønne Teppe
Sprang baade Raa og Buk,
Og fjernt i Skoven hørtes
Vaargjøgens søde Kuk.
De hvide Anemoner,
De røde og de blaae
Var ei for Kulden bange,
Det klart for Dagen laae;
De havde sidst i Høsten
Sig venligt Stævne sat, —
Nu stod med Smiil de alle
Til Mødet parat.
Ved Skovens lyse Udkant
Paa en vidtaaben Plet
Der hæved sig et Egetræ
Saa rankt og saa ret;
En tusindaarig Olding
Blandt den unge lave Slægt,
En kneisende Konning
Med Kronens rige Vægt.
Og rundt om det var stillet
Baade Bænke og Bord;
Her mødtes tidt til Jagten
De Jægres muntre Chor.
Her hviled Malkepigen tidt
Med Spanden, som hun bar; —
Nu sad der just i Vaaren
Et ungt fortroligt Par.
Den Ungdom hos dem Begge
Var saa tydelig at see;
Hendes Hals, hendes Kinder
Var som Roser og Snee,
Hendes Lokker vare gule,
Hendes Øine vare blaae,
Hendes Hænder og Fødder
Nok saa fine og smaa.
Men han var før af Lemmer,
Og han var skulderbred,
Omkring hans Tinding krused
Sig dunkle Bukler ned;
Hans Øine vare sorte,
Hans Ansigts Lød var brunn;
Men paa den stærke Hage
Endnu kun spired Duun.
See, saadan saae Margrethe
Nu, Provstens Datter, ud,
Og hun var Candidatens,
Hr. Peder Hjarnes, Brud;
Han selv paa Herregaarden,
Der laae bag Skoven smukt,
Holdt begge de unge Grever
Til Lærdom og til Tugt.
Om hvad de talte sammen,
Jeg vidste ei selv Besked;
Men denne lille Irisk,
Som nylig fløi derned
Paa de løvfulde Grene, —
At lytte var dens Agt, —
Mig røbed i sin Vaarsang
Alt, hvad de To fik sagt:
At Fædre og at Mødre
Vare enige med dem;
At Peder skulde føre
Som Brud Margrethe hjem;
Men at det skulde vente, —
Det, meente de, var bedst, —
Til Peder var i Kjolen
Og bleven Sognepræst.
Men, ak! den lange Venten,
Den faldt dem saare tung:
Hun syntes, hun blev gammel,
Endskjøndt hun var saa ung;
Og han var leed og fjed af
At herse med de Smaa
Og eensom i sin Stue
Sin Middagskost at faae.
„Nei, det skal blive deiligt,
Naar vi engang i Mag
Tilbords kan sidde sammen
Hver evige Dag!” —
„Jeg lægger Suppen for!” — „Og, jeg
Trancherer, skjenker Viin!
Vi klinke, drikke Skaaler,
Jeg din og Du min!”
Hvad Andet de fik hvisket,
Forstod vel Fuglen ei;
Den letted sine Vinger
Og flagrede sin Vei.
Men han og hun blev siddende
Endnu en lille Stund,
Men intet Ord blev hørt den Tid
Fra hans og hendes Mund.
Da hørtes Kirkeklokken
Histnede otte slaae:
„Nu, sødeste Margrethe!
Farvel! nu maa jeg gaae.
Imorgen kan dog ikke
Vi mødes her i Fred;
Der jages skal, og Jagten
Jo samles paa dette Sted.
Saa har Hr. Greven havt den
Høist vittige Idee,
At han vil see, hvordan jeg
Paa Jagten vil mig tee.
Der er vel intet Hexeri
Ved denne Fredens Leg;
Kan han og de andre Junkre,
Hvorfor da ikke jeg?
Jeg kan vel sagtens ramme
En Buk eller Raa;
Men fælder jeg et Stykke,
Hvad hjælper det mig saa?
Mig huer Hjorten bedre
I Skoven let og glad,
End naar den ligger braset
Paa det store Sølverfad.”
Saa trykked Ungersvenden
Hendes Haand til sin Mund;
Til Høire ned ad Stien
Gik han, — til Venstre hun.
Men da han kom til Stenten
Og hun til Krattet — tys!
Da vendte de sig Begge
Og sendte hver sit Kys.
2.
Musvit og Stillids knap var oppe
Af deres lune Gyngeseng,
Knap rødmed Bøgeskovens Toppe,
End Røgen laae paa Mark og Eng.
Da saae man alt ved Egen samle
Sig Jagtens ædle Riddersmænd;
Der baade Unge var og Gamle,
Som havde gjordet deres Lænd,
En Sværm af Grever og Baroner
Og Junkre kom tilvogns, tilhest;
Og mellem disse Standspersoner
Man skimted hist og her en Præst.
Livjægere og Hundedrenge
Afsides stod ved Skovens Gab;
Da vared det ei heller længe,
Saa kom Hr. Greven med sin Stab.
Heel rank og stolt som nogen Junker
Blandt dem Hr. Peder Hjarne stod,
Med Smiil om Mund, i Øiet Funker,
Og Hagelbøssen ved sin Fod.
Da Complimenterne var endte,
Og før det end til Afmarche kom,
Det ædle Compagnie sig vendte
Saa hist, saa her og saae sig om.
Og Talen faldt paa Egens Ælde,
Og hvor dens Bul var frisk og stor,
Og man beundrede dens Vælde, —
Da kom først Greven ret til Ord:
„De Herrer tykkes Træet være
Unique — einzig i sit Slags?
Jeg selv det holder høit i Ære, —
Warum? Det skal De høre strax.
Engang Kong Frederik den Femte —”
Her bukked Greven dybt og foer
Med Haand til Hatten, saa han glemte
Fast sin Beretnings næste Ord, —
„Engang Hans Majestæt geruhte
En déjeûner at tage her;
Han fandt det angenemt herude,
Enfin — det var et deiligt Veir.
Her under Egen sad den vise,
Den dydefulde Konge just;
Og Alle saae vi ham at spise
Med naadig Appetit vor Ost.
Jeg stod som Page ved hans Side,
Credentsed Viin og bar ham Mad.
De Herrer kan da sagtens vide,
At jeg var nok saa stolt og glad.
Da Kongen hævede sit Taffel
Og atter Stok og Kaarde greb,
Han gav min Kind en dygtig Vaffel
Og naadigt mig i Øret kneb.
Derfor De vil ei sært det finde,
At dette Træ jeg frede vil,
Da et saa stort, ophøiet Minde
Bestandigt knytter sig dertil.
Ei denne Eeg jeg vilde miste,
Den er mig meer end selv mit Slot;
Til Salg jeg aldrig lod mig friste,
Bød man mig nok saa meget Godt.
Dog — Tiden gaaer, — jeg mig forsynder
Mod al bon-ton; dog først jeg maa
Lidt sætte Mod i en Begynder.”
Til Peder talte han da saa:
„Mærk vel: her ønskes ei til Lykke,
Sligt skader baade Jagt og Spil;
Men tag mit Ord: „Det første Stykke,
Han rammer, skal ham høre til!”
Ved dette Stikord Candidaten
Fik gjort Omkring, som ved en Vind,
Og uden Nølen eller Praten
Han slængte Kolben til sin Kind.
Paa Konge-Egen Sigte tog han,
Og, før der kunde raabes Stop,
Sin Bøsses fulde Ladning jog han
I Kæmpens gamle, svære Krop.
Der blev et Raab, der blev et Bulder,
Hr. Greven segned fast i Knæ.
Med Haand paa Candidatens Skulder
Han skreg: „Ja, hans er nu det Træ!
Han vidste, hvor jeg var at ramme,
Jo, han er mig en fin Patron!
Men jeg skal ikke staae tilskamme, —
Det Træ har nu min Affection.
Hør nu: hvis han tilbagegiver
Mig Løftet, som jeg gav ham før,
Det første Kald, som ledigt bliver,
Det skal han faae, — parole d’honneur!”
Januar 1868.