En broget Fugl fra Østerlide
Det lille Æg fik lagt,
Og før den fløi, med Toner blide
Den et Par Ord fik sagt:
„Hils hende, som skal Ægget gjemme
Og tage vel iagt,
Det har — det maa hun ikke glemme —
En yndig Trolddomsmagt.
Man ud af det kan stadigt spinde
En Traad saa siin og lang,
Hvortil man Tankens Traad kan binde
Og mangen lislig Sang;
Saa Timen svinder som Secundet,
Man mærker knap dens Klang,
Og man en Capital har vundet
Til Livets Vandringsgang.”