Det fryser nu, her er saa koldt,
Det blæser fælt ved Bispegaarden;
Men heldigt er det, at i Orden
Vor Frue-Taarn og Kors er holdt.
Det kunde ellers hændes saa,
Naar vi engang gik i Boutiker,
At ei vor Fart var ganske sikker, —
Og hvordan vilde det saa gaae?
Grumt Østenvinden slaaer os om
Vort Øre, Bryst, vor Kind og Skulder
Og hindrer os, i Gadens Bulder,
At see os ret forsigtigt om.
Selv hjemme her, i vore Stuer
Vi ei faae Lov at have Fred,
Medmindre vi ved Kul og Ved
Fremtrylle Sommersolens Luer.
I denne Nød jeg bringer her
Dig ret en nyttig Julegave,
En sommerfrodig Blomsterhave,
Hvor altid man har deiligt Veir.
Den har for Hjertet og for Tanken
Af Styrkning mere, troer jeg nok,
End den, der langs ad Vinens Stok
Gaaer ud i Druen gjennem Ranken.
Den sender os heelt frit og franco
I mangt et dunkelt Øieblik
En mild, balsamisk Dvaledrik,
Langt mere sød end svenske Banco.