18. Nytaars Morgen
Paris 1869
Paris 1869
Det gamle Aar paa sine trætte Vinger
Nu synker ned til de hensvundnes Grave,
Mens, liig en Sommerfugl i vaarlig Have,
Det unge Aar sig ned fra Himlen svinger.
Det vinker venligt med sin spæde Finger,
Og, lige sød mod Høie og mod Lave,
Det synes love Hver en Gunst, en Gave, —
Men Ingen — Ingen veed dog, hvad det bringer,
Til Nogle slænges Gyldenlak, den rige,
Mens Andre faae den sølverhvide Lilie,
Og Mange kun den tarvelige Bønne.
Snart Rose og snart Torn til Svend og Pige
Det skjenker efter Lune, efter Villie, —
De Fleste nøies maae med Krandse „grønne”.
Og dog — er der et Haab tilstede,
Som til vort Hjertes Ønske svarer,
Har vi en fattig, men en sikker Glæde, —
Saalænge som det varer!