Til Dronningen
1832
1832
I Danmark, veed vi, staaer en herlig Flor,
Med Fromheds Blik og Uskylds Kinder,
Og Troskabsblomsten her saa frodigt groer
I Hytten, som paa Borgens Tinder;
Men som hiin Stjerne høit i Himlens Hær,
Der spreder Varme, Liv og lifligt Skjær, —
Saa straaler dog
Yndig og klog,
Vor Dronning! Du blandt Danneqvinder!
Den danske Pige i sin friske Vaar,
Som søger sig et stort Exempel,
Seer hen til Hende, som hos Fredrik staaer,
Og danner sig ved dette Stempel;
Saa hver en Fæstemand ved hvert et Skridt
Vil signe Hendes Navn i Livet tidt;
Det er hans Trøst:
I Hendes Bryst
Har alle Dyder jo et Tempel.
Og hver en dannis Mand sin ædle Viv
Hen for Marias Billed fører:
”O! vil Du fatte ret det høie Liv,
”Som i et fuldendt Sind sig rører,
”Da lær af dette store Fromheds Blik,
”Som Hun i Arv af Himlens Engle fik, —
”Lign Landets Pryd!
”Ak, da med Fryd
”Mit Hjerte trofast Dig tilhører!”
Ja, hvor Du sender hen Din Naades Smiil
Paa Vei og Sti, hvor Du fremfarer,
Der spirer Tusindfryd paa Taarepiil,
Og Kummers Mørke sig opklarer;
Det er en Sæd, forsand! som ei forgaaer,
Dybt i det danske Hjerte Rod den slaaer,
Trofast og smukt
Kjærligheds Frugt
Med Tak til Dig det ømt bevarer.
Selv her blandt Skytter i det muntre Laug
Din blide Magt ei hersker mindre;
Ei kan vi dølge Dig vort Hjertes Krav,
Thi stærkt det krænder i vort Indre;
Vor høie Dronning! Danmarks hulde Trøst!
Til Himlen hæve vi for Dig vor Røst:
O! Gud bevar
Vor Stjerne klar,
Lad den for Danmark længe tindre!