Christian Winther (1796–1876)

Da Nys det dunkle Sygdomsflor

Omtaaged Danmarks Kongestierne,

Og, som et enigt Sørgechor,

De Danskes Suk gik til det Fjerne;

Da bad i Hytte, Stad og Slot

Hvert Hjerte varmt for Danmarks Drot.

Men nu, da mildt med Sundheds Glands

Os atter straaler Fredriks Øie,

For Ham, der boer bag Stjerners Krands,

Ydmygeligt vort Knæ vi bøie;

Thi han har hørt vort bange Raab, —

Gjengav os huld vor Trøst, vort Haab.

Saalænge stolt paa Himlens Blaae

Den blanke Sol opstaaer og daler,

Saalænge danske Hjerter slaae,

Og danske Tunger kraftigt taler,

Søg, Konning! trygt bag Danskes Bryst

I Kamp Dit Skjold, i Fred Din Lyst.