Duetto(Componeret af Ravnkilde)AfskedLuften suser alt i Skoven,Hvisker gjennem Busk og Træ’r;Svagt, som Sølverstænk paa Voven,Glimter Dagens første Skjær;Vi maae, fra hinanden fjerne,Nu den lange — lange DagTause vente Haabets Stjerne, —Ene med vort Hjertes Slag.Lærke! tolk mig Dine Sange,Lille, qviddrende Prophet!Trøst mit Hjerte, ømt og bange,Hvis Dit Blik har Trøsten seet.Eller vil Du heller gjemmeDine Toner i Dit Bryst,At vi end en Stund kan glemme,Og i Glemsel finde Trøst?Ak! den kolde, klare MorgenDræber grumt vor hulde Nat!Elskte! vær ei bleg som Sorgen!Elskte! vær ei syg og mat!See! i Dagens vaagne DrømmeSkal Du leve som min Sjæl,Og med den i Mindet svømmeOm Din Veemod, Dit Farvel!LængselFra mit Hjertes dybe HjemSvæver bævende min Klage,Skjult for Verden, stille fremTil Dit Hjerte og tilbage!Liig en Due den sig svinger,Useet af den travle Dag;Intet Olieblad dog bringerOs dens sagte Vingeslag.Ingen Trøst den fører med!Som en Rovfugl den sig nærer,Graadig paa vor Tankes Fred,Mens vort Hjertes Kraft den tærer!Skal den spærres da i Fængsel?Nei, den har et helligt Navn:Hvad var Elskov uden Længsel?Hvad var Livet uden Savn?GensynDet er Nat, og med Smiil omkring MundenStraaler Hesperus klart og i LundenAander duftende hver Caprifol.Vi tør mødes, men ak! i det Dunkle;Dog vor Kjærligheds Fakkel vil funkle,Paa vor Himmel en flammende Sol.Lad Din Kind da kun blusse og blegne,Lad Dit Øielaag synke og segne,Lad Din Læbe kun tryllende lee!Mig har Guden opladt mine Blikke,Og en Evigheds Ruus kan jeg drikkeAf hvad Hjertet i Natten vil see!Hvilken Lyst! o, jeg hører Din Stemme!Jeg tør favne Dig trygt! jeg tør glemme!Jeg tør trodse hver Qval med Foragt!Hvert Secund, som Du skjænker mig, ilerSom en Engel, der lytter og smilerTil vor Fryd og vor hellige Pagt!