Christian Winther (1796–1876)

Saa Mange, som I er ombord,

        Sing, Sang, Singsaljera!

Hør, Manne! her et sindigt Ord!

        Sing, Sang, Singsaljera!

Kong Fredrik stod paa høien Slot,

Han borte Tydskens Pral og Spot.

Han hørte Tydskens kaade Larm;

Da blev han om sit Hjerte varm.

Kong Fredrik har saa fin Maneer;

Han sagde: „Gutter! kom nu her!

„I vil mig sagtens hjælpe lidt

„At gjenne Tydsken hjem til Sit?

„Som hele, vide Verden veed,

„Den Tydsker har en Flab saa bred.

„At sluge os med Hud og Haar,

„Dertil hans Appetit kun staaer.

„Lad os see til, vi skjenke ham

„Den pynteligste Morgendram.

„Om Stævnet bliver nok saa hedt,

„Er jo for Sømænd lige fedt.

„See, Tydsken trænger just til Snuus;

„Jeg beer Jer, send ham en Karduus.

„See, Tydsken trænger til lidt Vaadt;

„Cn Gammel tjente ham vist godt.

„Og er han tør og flau og færsk,

„Som Stokfisk trænger han til Tærsk.

„Naar I kuns Alle følges ad,

„I laver ham et Saltmadsfad.

„Men lystre skal I Paludan!”

— Saa talte Han, den gode Mand.

Nu følge vi Kong Fredriks Bud:

Til Slesvig ind — og Tydsken ud!

Har Kongen bygt paa Sømands Tro,

Da har han lagt en sikker Bro

Og stoler han paa Sømands Skik,

Saa har Han gjort et godt Bestik.

For Danmark deiligst Vang og Land

Vi kjæmpe vil til sidste Mand.

For Frederik, vor gode Drot,

At slaaes tilgavns, det gjør saa godt.

For Faer og Moer og Søskind’ smaa,

For danske Pigers Øine blaae.

Det hvide Kors i røden Flag

Skal staae til Verdens sidste Dag!

Er Alt saa ret betænkt og meent,

Saa taer vi vel mod Tydsken peent.

Op, Kammerater! Skud paa Skud —

For Land, for Konge og — med Gud!