Johan Herman Wessel (1742–85)

Den, som Naturen holde vil i Live

I mange Aar,

Tilsidst maae gammel blive.

Den Sætning man mig vel tilstaaer;

Jeg mig og den indrømmet beder,

At man i Alderdom

Langt mere fryser end man sveder.

End om den tredie kom?

Naar vi har tredsindstyve lagt tilbage,

Vi blive meer og meere svage.

Saa blev, saa kan vi andre blive,

Den Bestemødres Bestemoer,

Som havde en Malheur i Fior,

Den jeg nu skal beskrive.

        Hun vaklede, og frøs

Skiønt man paa hendes Ovn stort Rugbrød kunde baget.

Ja om en ung catholsk enfoldig Knøs

Man havde ind til hende sluppet,

Jeg troer, han bleven var beskuppet,

Og Heeden havde for lidt meer end Skiærsild taget.

Men i de sidste Kuldens Dage

Lidt efter lidt vi døe,

Og Isen i vort Blod trods al Umage

Vil ikke tøe.

Saa var det fat med min Heltinde.

Ei Ovnen langt fra hendes Sæde stod,

Dog fryser hendes Ryg. Hun paa usikker Fod

Ved Krykkens Hielp der søger hen at vinde.

Det kosted’ stoer Ulempe, megen Tiid,

Før hun kom did;

Men meer Ulempe, længer Tiid,

Før Frugt hun høsted af sin Fliid.

Hun høster den tilsidst, og Ting faaer saa i Stand,

At blottet Ryg hun nu mod Ovnen sette kan.

O hvilken Lise der! hvor gamle Moer sig gotter!

Hun kunde ønsket sig

Saadan at staae evindelig.

Hvor gierne vilde jeg, min Læser og min Ven!

At her jeg slap at bruge men.

Men Tvi! de vindesyge Hottentotter.

(Om Navnet Hottentot

Dig synes dem for godt,

Min Herre!

Saa maae du frit dem kalde noget værre.)

Jeg meener dem, som bragte først til Landet

Den Indiens Urt,

Som koster os saa mange Penge,

For hvilke tit arbeides suurt

Og længe.

Og for ei længer jer at holdt op med Snak:

Tobak.

        Den, som har guule Haar, han vil dem have kruset.

Saa gik det Kierlingen.

„Kun halvveis,” sagde hun, „jeg er i Paradiis;

Alt efter Ønske var, naar jeg nu fik en Priis.”

Jeg veed ei, hvordan hun fik Daasen op, og snuset.

(Mærk her, hvad Ondt Tobak anstille kan, min Ven)

Hun fik dog kun den halve Priis,

Den anden halve faldt, da Konen faldt,

Mod Ovnen baglænds faldt.

Jeg gider ei fortalt

(Jeg kan ei) Jammerskriget og Gebærden

Ved denne Leilighed.

Nok Læser at du veed,

Hun meer end vanlig snart sig reiser op;

Dog ikke saa gesvindt, at hun jo paa sin Krop

Et bagvendt Aftryk faaer

Af det forvorpne Aar,

Da Ovnen først kom ind i Verden.

Det var Aar 1601.

        For at kurere denne Meen,

Man lader Smeden, Stædets Doctor, hente;

Han hende lod ei længe vente.

Han Skaden seer, og bliver vaer

Aftrykket, hun paa Kroppen bar.

Han korsede sig strax,

Og sagde ved sig selv: „Hvad, Hexer nu til Dags?

Thi hun det havde ei til saadan Alder bragt,

Om ei ved Hexerie og Satans Magt.

Hvad nu! Aar 1091 hun Skaden fik!”

Og derpaa høit: „Hør Kone! I maae mig forlade,

Jeg ikke kan, og ikke hele vil jer Skade,

Den alt for gammel er.” Han bød Farvel, og gik.

Med stor Umage

Ham Husets Folk fik bragt tilbage.

Den Kiærling tænkte saa:

Han om Betaling tvivle maae,

Og sagde: „troer I, jeg Jer ei betaler,

Saa Penge forud tag, see der! tag de to Daler!” —

„Nei ei for 3 og ei for 4 eller 5 og 6

Og ei for endnu flere

Vil jeg kurere,

Fi!

(Jeg taler reent,

Som det er meent)

En Hex.

Og det er I.

Kureer dig selv saa godt du kan.”

Og dermed foer paa Dør den gode Mand.

        Den sundeste og beste Lære,

Som heraf drages kan, det vil nok denne være:

Et Aarstal paa urette Sted

Og i Utide Snuus

Kan giøre Folk confuus.

Jeg ingen mere sund og ingen bedre veed.