Der sidder en Dreng ved Stranden
Og angler de vevre Fiske;
Og Bølgerne trille paa Sanden,
Og nynne saa smaat og hviske:
Liden Fisker med Lokker gule,
Lad nu vore Fiske være!
Det koger i Dybets Hule,
Og Stormene ere nære.
Farvel, vi har gjemt dit Billed,
Og gjettet og fulgt din Tanke;
Naar Fisken ved Snoren spilled,
Vi hørte dit Hjerte banke.
Vi love at være tilstede,
Naar her dine Taarer trille
Ved Mindet om al den Glæde,
Du eied, da Du var lille.
Du vandrer engang ved Stranden,
Mens Maagerne flagre og dukke;
Da glide vi frem paa Sanden,
Og lytte til dine Sukke.
I Havet ligger der mange
Kvaler i evig Slummer;
Der lærte vi Vuggesange
For alle Slags Ve og Kummer.
Vi vil dine Sukke tage
Og blande dem med vor Stemme,
Da skal Du ved Havets Klage
Lære din Sorg at glemme.
Liden Fisker med Lokker gule,
Lad nu vore Fiske være!
Det koger i Dybets Hule,
Og Stormene ere nære.