Brus gjennem Sjælen alle store Tanker,
Som fødtes fra Tanken først blev til!
Vidunderligste Følelser, slyng Jer som Ranker
Om Hjærtet og mæt det med Solverdners Ild!
Mest berusende Kys, mang Tusind i Tal,
Sæt jer Stævne i Et paa min Læbe!
Stærkest favnende Arme,
Varmest bankende Bryst,
Skjænk mig brændende Lyst,
Som kan Savnet og Minderne dræbe!
Lad mit henrykte Øje mødes af et Blik,
Hvor tusind Løfter stiller tusind Længsler,
Og Himlen straaler fra den dybe Bund,
Og lad mig stirre ind deri en drømmestille Stund,
— — Og dø — — thi saa er Livet levet!