Hemmelighedsfuldt bag Gittrets Tremmer
De gamle Træer vugger sine Grene,
Og over Parkens Plæner i den sene
Skumringstime lyder sagte Stemmer.
En mindemættet Hvisken stille stiger,
Saa fuld af Kys og bange Suk og Taarer,
Og Ord af Trøst og bitre Ord, der saarer,
Og vege Viljers Klynken, naar de viger. —
Og lyt —: En Rislen som af Vand, der rinder
I solskinsdrukne Vover, dybe, stærke —
En Jubel som af Nattergal og Lærke —
En Livets Hymne — det er mine Minder.