VDi denne Siuende Psalme siger hand / huad Aarsag der haffuer verit til hans mangfoldige syndfald / som er / denne ene besynderlige for de andre / at hand haffuer fordristet for megit paa sin egen styrcke oc kloghed / oc forgiæt at tage Gud til hielp oc bistand. Thi bekiender hand sin skadelige vildfarelse / oc flyer til CHristum om hielp / at hoffmodigheds Aand kand dempis i hannom / oc hand maa kiende sin egen wformuenhed / oc forlade sig paa Gud / oc bliffue bestandig indtil enden.
JEG tenckte at staa der ieg falt / vee mig / Thi ieg er ynckelige støt oc knusit.
Jeg gruer for mig selff / oc beffrer saare / Naar ieg tencker paa den sted / fra huilcken ieg kom / oc til den som ieg er nu henfalden.
Jeg fordristede paa min styrcke / oc forhaabede nogit synderligt om mig selff.
Jeg giorde mig selff store Drømme / oc glæddis der offuer / Men nu er ieg er daarit / da opuaagner ieg met Graad.
Jeg vaar tryg vdi fare / oc lystig mit vdi største Bedrøffuelse. Oc meente at ieg laa vdi Haffn / der ieg dreff for en Storm.
Jeg saa igennom it Taag / oc effterfulde seldsomme / vrange oc vildsomme Leffnits veye / som lockede mig sødelige til wlycke.
O HERRE du vedst / at alt mit forset vende paa dig. Men dig der ieg meente / at ieg skulde kommit til dig / ved mig selff / Da vigte ieg tilbage fra dig hen vdi vildsom wføre.
Nu seer ieg først / huad vaade mig haffuer omringit paa alle sider. Jeg kedis ved denne min lange vildfarelse / oc er alligeuel wstadig / oc finder endnu ingen huile.
Jeg hader mig selff / oc er værstyggelig ved alle mine Gierninger. Jeg lider vold / oc kand det icke affuerie.
Den gamle vane forhindrer mit ny forset / Oc saa tilige ieg begynder det gode / som mig behager / da falder ieg strax igen / til min gamle seduane.
Huor offte haffuer ieg forseet mig / oc sølid mig paa ny vdi den gamle Pøl? Jeg haffuer offte sagt ved mig selff: Huor lenge skal dette vare / oc naar skal her giøris en ende paa dette?
Men ieg veed nu / hueden denne straff er mig paalagt. Mit hoffmodige Hierte oc Sind volder mig saadant. Dette vaar mig forderffuelse / at ieg lod mig tycke / at ieg vaar megit / der som ieg dog vaar intet.
Nu finder oc kiender ieg / at it Menniske haffuer intet / som det kand forlade sig paa / Vden allene paa Gud. Oc der som ieg icke endnu foldkommelige forstaar dette / saa skal ieg met tiden bedre opliusis.
HERRE / tag formastelse oc hoffmods Aand fra mig / oc forlene mig ydmyghed / som dig er behagelig.
Paa det at ieg aldrig ophøye mig / oc liue paa mig selff / men at ieg maatte bliffue bestandig vdi din Fryct.
Jeg er Muld oc Støff / oc en ringe Skygge / oc siunis mig selff at vere som en Røg for en sterck Vind.
Der met kand ieg altid see dig / oc vil bliffue varactig vdi denne mening / met retsindig oc salig forstand / vnder din Skygge.
Naar ieg traader her fra / da maa ieg vente mig it fald / oc spaat aff mine Forfølgere.
Dette veed ieg vel / oc rædis derfaare / Thi ieg haffuer tilforn forsøgt saadant it fald.
Jeg er icke endnu kommen ret paa Benene igen / Men trengis aff wsigelig Genuordighed.
Saa lenge velter oc smitter ieg mig vdi blodige Synder / oc ligger vdi mine wreene begieringers Pøle.
Frels mig her aff / O kiere JESV CHRIste / styrck oc stercke mig naadelige / at ieg icke skal falde paa det yderste.
Ære være GUD Fader / Søn / oc hellig Aand / som verit haffuer aff begyndelsen / oc nu er / altid oc euindelig / Amen.