Den femte Vise om Marsk Stigs Døtre
33
33
1.
Marsk Stig haffuer de Døttre tho,
saa krancke skeben monne de faa:
Den eldste tog den yngste om Haand.
Oc de fore vide om Verden.
2.
Den eldste tog den yngste ved Haand,
saa ginge de dem til Suerigs Land:
Kong Byrge hand kom fra Steffne hiem.
3.
Kong Byrge hand kom fra Steffne hiem,
Marsk Stigs Døttre ginge hannem vd igien:
Huad for Quindfolck monne i være.
4.
Huad for Quindfolck monne i være,
oc hui staa i saa silde here:
Oc wi ere Marsk Stigs Døttre baade.
5.
Wi ere Marsk Stigs Døttre baade,
saa gierne bede wi eder om Naade:
I skynde eder snarlig aff min Gaard.
6.
I skynde eder snarlig aff min Gaard,
eders Fader vog min kiære Morbroder:
Icke maa wi vdi Kong Erickes Død.
7.
Icke maa wi vdi Kong Ericks Død,
wi fare saa vide alt effter vort Brød:
Den eldste Syster tog den yngste om Haand.
8.
Den eldste Syster tog den yngste om Haand,
saa ginge de dem til Norges Land:
Kong Erick kom fra Tinge hiem.
9.
Kong Erick kom fra Tinge hiem,
Marsk Stigs Døttre ginge hannem igien:
Huad for Quindfolck monne i være.
10.
Huad faare Quindfolck monne i være,
huad haffue i vdi mit Land at giøre:
Oc wi ere Marsk Stigs Døttre baade.
11.
Oc wi ere Marsk Stigs Døttre baade,
saa gierne bede wi om eders naade:
Kunde i brygge oc kunde i bage.
12.
Wi haffue ey lærd at brygge eller bage,
eller noget sligt Embede at mage:
Men wi kunde spinde det Guld saa rød.
13.
Oc wi kunde spinde det Guld saa rød,
det lærde oss Moder førend hun døde:
Oc wi kunde veffue saa vel i Rør.
14.
Oc wi kunde veffue saa vel vdi Rør,
som Droningen selff oc alle hendis Møer:
Wi kunde Guld spinde oc veffue i Lad.
15.
Wi kunde Guld spinde oc veffue i Lad,
men aldrig bliffuer vort Hierte ret glad:
Siden Fader oc Moder de ginge oss fra.
16.
Siden Fader oc Moder de døde oss fra,
da er vor Kaabe baade paltug oc graa:
Haffde Marsk Stig leffuet oc bleffuen i Lande.
17.
Haffde Marsk Stig leffuet oc bleffuen i Lande,
det haffde icke gaaet oss saa i Haande:
Haffde Frue Ingeborg icke saa død.
18.
Haffde Frue Ingeborg icke saa død,
wi haffde icke lid denne Jamer oc nød:
Koning Erick melte it Ord met skel.
19.
Koning Erick melte it Ord met skel,
eders Fader ieg kiende saa giørligen vel:
Hand vaar en Mand til Mund oc Haand.
20.
Hand vaar en Mand til Mund oc Haand,
som findis kunde vdi it Land:
saa slog hand offuer dem Skarlaggen Skind.
21.
Kong Erick slog offuer dem Skarlaggen Skind,
saa fulde hand dennem i Fruerstue ind:
Hand bad dem huercken sørge eller græde.
22.
Hand bad dem huercken sørge eller græde,
hand skulde dem være vdi Faders stæd:
Den eldste Syster Veffuen trende.
23.
Den eldste Syster Veffuen Trende,
den yngste veffuet den vd til ende:
Oc hun voff i den første List.
24.
Oc hun voff i den første List,
Jomfru Maria oc Jesum Christ:
Oc hun voff i den anden Rør.
25.
Oc de voff i den anden Rør,
Norges Lands Droning oc alle hendis Møer:
De voff Hiort oc de voff Hind.
26.
De voff Hiort oc de voff Hind,
de voff sig selff met blegen Kind:
Oc saa voff de met Fingre hin snare.
27.
Oc saa voff de met Fingre hin snare,
alle Guds hellige Engelske skare:
Den yngste Syster hun Veffuen aff felde.
28.
Den yngste Syster hun Veffuen aff felde,
hun gaff den Dronning met megen snilde:
Hun felde der ved de modige Taare.
29.
Hun felde der ved de modige Taare,
Gud giffue det i vor Moder vaare:
Vaar i vor Moder eller Syster kiære.
30.
Vaar i vor Moder eller Syster kiære,
wi finge baade løn oc der til ære:
Det hielper oss icke it eniste stycke.
31.
Det hielper oss icke it eniste stycke,
wi maa alt nyde den krancke Lycke:
Den eldste Syster bleff siug oc laa.
32.
Den eldste Syster bleff siug oc laa,
den yngste ganger hende til oc fra:
Den eldste Syster aff Sorg hen døde.
33.
Den eldste Syster aff Sorg hen døde,
den yngste leffuer effter met Sorg oc møde:
Kongen gaff hende sin yngste Søn.
34.
Oc Kongen gaff hende sin yngste Søn,
hun vaar hannem verd den Jomfru skøn:
De leffuede sammen met æren.
Der de haffde faret vide om i Verden.