En anden Vise om S. Oluff Konning i Norge
15
15
1.
Det vaar Sant Oluff Konning saa bold,
hand raader for Norges Land:
Guds Ord hand styrcket oc Rætten hand bød,
skulde holde baade Quinde oc Mand.
Der skinner Soel som Guld hin røde vdi Trondhiem.
2.
S. Oluff lader sig en Snecke bygge,
det skeede vdi Marstrand:
Hand agter sig til Hornelummer,
de Trolde til megen vaande.
3.
Det da suarede den Styremand,
hand stoed paa Boncken hin brede:
Til Hornelumer vaar aldrig god Haffn,
der ere de Trolde saa lede.
4.
Det melte Oluff Kong aff fri Mod,
hand sprang først i den Staffn:
Kast paa Oxen baade Reb oc Tou,
lad gaa vdi Jesu Naffn.
5.
Saa fast hand knyste saa fast hand puste,
hand monne mod Bølgen skride:
Saa seylede de ind for Hornelummer,
de Trolde til saa megen Quide.
6.
Jedten hand skalcker vd met de Bierge,
vd met de Klipper blaa:
Der saa hand S. Oluff Kong,
oc Oxen vnder hannem gaa.
7.
Øyne haffde hand som it brendende Baal,
met Munden monne hand skingre:
Negler haffde hand som Bucke Horn,
stode alle vd for hans Fingre.
8.
Skeg haffde hand som Heste Man,
slog neder til hans Knæ:
Rumpen haffde hand lang oc lodden,
hans Klør vaare slemme at see.
9.
Aldrig kom her den Snecke for Land,
enten nu eller nogen sinde:
Ieg kunde io met min eniste Haand,
drage den i Bierget ind.
10.
Det suarede hannem S. Oluff Kong,
hand loed sig icke forlange:
Kast paa Oxen Bast oc Baand,
forsøg hure det vil gange.
11.
Hand tog Oxen om Horn oc Staffn,
hand agtet at giøre hannem vee:
Strax sanck hand vdi klippen ned,
saa dybt offuer begge sine Knæ.
12.
Her staar ieg vdi Steen nedsiuncken,
her maa ieg nu fortøffue:
Rygge spend oc Haande dregt,
det vil ieg met dig prøffue.
13.
Du tie nu quer du fuleste Gast,
du bliff foruend til Steen:
Stat du der til Domme Dag,
oc giør ingen Christen Mand Meen.
14.
Vd kom løbendis den gamel Kierling,
saa saare monne hun sige:
Hun raabte saa høyt hun saae saa bredt,
S. Oluff bad hun bort vige.
15.
Det da vndrede de andre smaa Trolde,
som sade i Bierget igien:
Kierlingen talede ickon it Ord,
huad gick hende da til meen.
16.
Monne hand icke der Rødskeg være,
som oss haffuer lenge hødt:
Komme wi vd met vaare Jernstange,
hand bliffuer lidet aff oss bødt.
17.
Det skeede der vdi Hornelummer,
det skeede ret aldrig førre:
Det Bierg bleff met Vand omluet,
mand fant der ingen Dørre.
18.
Saa satte de Rumpen paa deris Hoffuit,
de vilde paa dem indrycke.
Halsen gick dem ned faare Bryst,
deris Ryg i alle smaa stycke.
19.
Nu tacker huer Mand den gode Gud,
oc saa S. Oluff hin gode:
nu seyler huer Mand til Hornelummer,
oc times der ingen Vaade.
Der skinner Soel som Guld hin røde vdi Trondhiem.