Siuard Snaren Suend
16
16
1.
Siuard hand slog sin Stiffader ihiel,
alt for sin Moders beste:
Oc nu lyster siuard til Hoffue at ride,
oc lycken saa vil hand friste.
Saa listelig da render hand Graamand vnder Siuard.
2.
Det vaar Siuard Snaren Suend,
gaar for sin Moder at staa:
Huad helder skal ieg fra eder ride,
eller skal ieg til Hoffue gaa.
3.
Icke da skalt du fra mig gaa,
om Hesten dig bære kand:
Ieg skal giffue dig Hesten god,
som hoffdrenge kalde Graamand.
4.
De lidde Graamand aff Staalden vd,
forgylt saa vaar hans Grime:
Hans Øyen vaar liuse som klaren Stierne,
oc Ild sprang aff hans Mile.
5.
De lidde frem den karske Hest,
hand binder op Hielm hin berte:
Saa binder Siuard Suerd ved Side,
det tuingde hans Moders Hierte.
6.
Siuard kaste aff sine Handske smaa,
hans Hender vaare mure huide:
Oc selff giorde hand sin gode Hest,
paa Suenden torde han icke lide.
7.
Det vaar Siuards kiære Moder,
vaar klæd i Kiortel rød:
Siuard du est min største Sorg,
at Hesten skal bliffue din død.
8.
Oc hun fulde hannem saa langt aff Leed,
hende vaar i Hiertet saa vee:
Du vocte dig vel for Graamand din Hest,
hand kan saa mange Sned.
9.
Hør i det kiære Moder,
oc i tør icke faa quide:
Men i haffue fød saa god en Søn,
saa vel sin Hest kand ride.
10.
Graamand hand tog at Porten vd,
saa vel offuer Becke som Bro:
Saa trøst vaar Suenden i Saddelen sad,
hans Støffle stode fulde aff Blod.
11.
Hesten hand render at Heden vd,
frem faare de brede Tinge:
Der vndrede Folcket paa Tinge stode,
den Hest hand kunde saa springe.
12.
Vdi Femtan Netter oc Femtan Dage,
rende hand offuer Bierge oc Dale:
Hand kom for saa høyt it Huss,
Portene vaare i Laass met alle.
13.
Dan Konning stander i høyen Bern,
oc seer hand vd saa vide:
Hissed seer ieg en Dansker Hoffmand,
sin Hest kand hand vel ride.
14.
Djet er enten en drucken Hoffmand,
som kand sin Hest vel ride:
Eller det er Siuard min Syster Søn,
oc hand haffuer værit i Stride.
15.
Graamand hand tog Mile for Tand,
oc hand sprang offuer de Tinde:
Der fryctet baade Fruer oc Jomfruer saare,
saa mange som der vaar inde.
16.
Der blegnet Fruer oc skøne Jomfruer,
vnder deris Skarlagen Skind:
Dan Kongen hand gaar saa gladelig,
imod kiære Syster Søn sin.
17.
Oc det vaar Daner Konning,
oc saa tog hand paa:
I tale mig til de Skytter gode,
de lade min Port opslaa.
18.
Det vaar Siuard Snaren Suend,
hand ind at Kongens Port reed:
Vel tredue vaare de Fadeburs Quinder,
der danede for Hesten i Knæ.
19.
Kongen taler til alle sine Mend,
ieg beder i giøre Siuard got:
Det vil ieg for Sanden sige,
hand taaler io ingen Spot.
20.
Det vaar Siuard Snaren Suend,
hand loed sin Hest der springe:
Vel Femtan Alne offuer høyste Mur,
saa fick deris liff en Ende.
21.
Siuard dreff for Saddel bue,
oc Graamands Ryg i tho:
Alle da græde de i Kongens Gaard,
ret ingen vaar der som lo.
Saa sørgelig da rende hand Graamand vnder Siuard.