Udi denne Vise gifvis tilkiende/hvad Sivard Snaren Svends Endeligt hafver været. At hans Moder hafver afferdiget hannem med sin Hest Gnaamand/hvilcken render saa lenge med hannem ofver Bierge og Dale/indtil saa lenge hand kommer paa Danner Kongens/sin Morbroders Huus og Slot/og øfvet der Hofverck med hver andre/indtil paa det sidste at de begge omkommer elendeligen/ etc.
Sivard hand slog sin Stif-Fader ihiel alt for sin Moders beste; Og nu lyster Sivard til Hofve at ride/og Lycken saa vil hand friste. Saa listelig render hand Graamand under Sivard.
2. Det var Sivard Snaren Svend/gaar for sin Moder at staa; Hvad helder skal jeg fra eder ride/eller skal jeg til Hofve gaa.
3. Icke da skalt du fra mig gaa/om Hesten dig bære kand; Jeg skal gifve dig Hesten god/som Hofdrenge kalde Graamand.
4. De ledde Graamand af Stalden ud/Forgylt saa var hans Grime; Hans Øyen var liuse som klaren Stierne/og Ild sprang af hans Mule.
5. De ledde frem den karske Hest/hand binder op Hielm hin berte; Saa binder Sivard Sværd ved Side/det tvingde hans Moders Hierte.
6. Sivard kaste af sine Handske smaa/hans Hænder vare Mure hvide; Og self giordede hand sin gode Hest/paa Svenden torde hand icke lide.
7. Det var Sivards kiære Moder/var klæd i Kiortel rød; Sivard du est min største Sorg/at Hesten skal blifve din Død.
8. Og hun fulde hannem saa langt af Leed/hende var i Hiertet saa vee; Du vogte dig vel for Graamand din Hest/hand kand saa mange Sned.
9. Hør I det min kiære Moder/og I tør icke saa qvide; Men I hafve fød saa god en Søn/saa vel sin Hest kand ride.
10. Graamand hand tog ad Porten ud saa vel ofver Becke som Bro; Saa trøst var Svenden i Sadelen sad/hans Støfle stode fulde af Blod.
11. Hesten hand render ad Heden ud/frem fore de brede Tinge; Det undrede Folcket paa Tinge stode/den Hest hand kunde saa springe.
12. Udi femten Nætter og femten Dage/rende hand ofver Bierg og Dale; Hand kom for saa høyt et Huus/Portene var i Laas med alle.
13. Dan Konning stander i høyen Bern/og seer hand ud saa vide: Hisset seer jeg en Dansker Hofmand/sin Hest kand hand vel ride. Saa lystig da render hand Graamand under Sivard.
14. Det er enten en drucken Hofmand/som kand sin Hest vel ride: Eller det er Sivard min Søster-Søn/og hand hafver været i Stride. Saa listelig.
15. Graamand hand tog Mule for Tand/og hand sprang ofver de Tinde: Der frygtet baade Fruer og Jomfruer fore/saa mange som der var inde.
16. Der blegnet Fruer og skøne Jomfruer/under deris Skarlagen Skind: Dan Kongen hand gaar saa gladelig/imod kiere Søster-Søn sin.
17. Og det var Daner Konning/og saa tog hand paa: I tale mig til Skytter gode/de lade min Port opslaa. Saa listelig da render hand.
18. Det var Sivard Snaren Svend/hand ind at Kongens Port reed; Vel tredifve vare de Fadeburs Qvinder/der daanede for Hesten i Knæ. Saa listelig da render hand Graamand under.
19. Kongen taler til alle sine Mænd/jeg beder I giøre Sivard got: Det vil jeg for sanden sige/hand taaler jo ingen Spot. Saa listelige da render.
20. Det var Sivard Snaren Svend/hand lod sin Hest der springe: Vel femten Alne ofver høyeste Muur/saa fick deris Lif en Ende. Saa sørgelig da render hand Graamand under Sivard.
21. Sivard bref fra Sadellbue/og Graamands Ryg i to: Alle da græde de i Kongens Gaard/ret ingen var der som lo. Saa sørgelig da render hand Graamand under Sivard.
