Hertugen Reed fra Colding
2
2
1. Hertugen hand red fra Colding By, oc indtil Obenraa:
Her holder Hertugens Mend.
Hannem mødte en Kierling vaar wsky, som der gaar saffden fra:
De komme icke end.
2. Oc hørdu goden gamel Kierling, du est en kundige quinde:
Her holder —----
Jeg beder du vilt icke dølie for mig, det lengste at du kand minde.
De komme —----.
3. Sanden vil ieg dig kiære Søn sige, ieg vil icke at dig liue:
Mig mindes vel Konger i Danmarck, hen ved halffemtesinds tiue.
4. Oc først da mindes mig hanem Kong Dan, hand vaar her Koning først:
Effter hanem kom Humble oc Lotther hans Søner, oc saa Herr Skiold den Drost.
5 Mig mindis oc hannem Luse Kong, Hand vaar Koning vnder Ø:
Saa mangen wlow den lagde hand paa, saa skamelig fick hand Død.
6. Saa mindes ieg Gram met sin Guldkølff, oc sextan de Konger vaare:
Som førde Krig til Land oc Vand, indtil Kong Fridleff hin Snare.
7. Saa da kom hans Fader Kong Frode, hand ligger ved Være Bro:
Oc da bleff fød den Høystes Søn som Kiød oc Blod tog paa.
8. Fra Frode til Gøtrick mindes mig ret, Vaare Konger otte oc tiue:
Saa vise i sind saa stercke i Mod, som Klercke der aff mon scriffue.
9. End vaare de elleffue Konger vist, som Krunen haffde at eje:
Førre Gorm hin grume kom lackendis frem, hand ligger i Jelling Høye.
10. Hans Droning hede Thyre Danbod, hun bygte Closter oc Kircke:
Da vaar ieg en halffuoxen Mø, bar Steen til Daneuircke.
11. Mig mindis Kong Harald Blaatand, Suend Tiugskeg vaar hans Søn:
Knud hin store oc hans Søn Knud Haarde, Engeland nappet der aff røn.
12. Magnus hin gode aff Norge hid kom, hand stride paa Lerskoffs Hede:
Suend Estrithssøn vaar en Konge saa lærd, haffde hand kunde stilt sin vrede.
13. Hans fire Søner Harald oc Knud, i Otthense som bleff slagne:
Oluff Hunger oc Erick Eiegod, de bleffue til Konger tagne.
14. Kong Nilaus oc Kong Erick Emund, Erick Lam hin milde oc spage:
Kong Valdemar fick da Riget alene, som Suend oc Knud omdroge.
15. Mig mindes Knud oc Valdemar Seyr, S. Erick oc Abel wmilde:
Christofer oc hans Søn Erick Glepping, Marsk Stig ved Liffuet skilde.
16 Saa kom Mendued oc Kong Christofer, Valdemar den beske blome:
hans daatter vaar Droning Margret, wi begge aff en Rod kome.
17. Mig tyckis du est en Kierling læd, du est saa gamel en Quinde:
Ieg vil ride mig til Hedeby, en væner der at finde.
18. Icke er ieg Kierling gamel oc graa, at jeg bær staff oc pose:
Icke est du helder Ridder god, for du haffuer stribede Hose.
19. Icke da er ieg Mareminde, at ieg haffuer runcken Laar:
Oc icke da est du Ridder bold, for du haffuer kruset Haar.
20. Hertugen tog sin Hest met Spore, hand loed at Veyen donne:
Kierlingen snørde sine Støffle at Been, hun loed fast effter lonne.
21. Hertugen reed oc saa fast hand rende, Kierlingen løb langt omkring:
Her holder Hertugens Mend.
End kom hun til Vrnehoffuet, førend Domeren sette Lands Ting.
De komme icke end.