Før Noah Tid var Adams Børn kun Tosser,
de nøde kun det halve Liv;
og det var alt der’ Tidsfordriv.
:|: De kjendte ei den ædle Kraft,
der ligger skjult i Druens Saft. :|:
I Verdens Vaar dog bedre Druer vare,
vor Kunst har ei Naturen naaed’;
men tænk engang! hvor de var store Narre,
der saadan Frugt paa Ranken aad.
:|: Derfor kom og en Strøm af Vand,
og drukned dem, Mand for Mand. :|:
saa saare dum var Lameks Søn dog ikke,
han pressed Saft; ham være Tak!
Men Vinen selv forstod han ei at drikke,
thi han sig fuld i Eenrum drak.
:|: Derfor bekom han og til Løn,
at udlees af sin yngste Søn. :|:
Maaskee først Cham opfandt den Kunst at drikke,
og drak i Selskab med sin Søn;
men vor Papa, og Sem forstod den ikke,
de drak vel nok, men drak i Løn;
:|: og gid kun ei der’ Afkom fik,
i Arv fra dem den samme Skik. :|:
Den brave Loth, som vi bør ellers hædre,
thi han i Viin fandt stor Behag,
han gjorde det just ikke meget bedre;
thi han med Quinder drak i Lag.
:|: Og hvo med dem har tømt en Pot,
den samme Fare staaer som Loth. :|:
I Japhets Slægt en større Tosse gives,
en Kongesøn i Albion;
han vælge skal, hvordan han vil aflives
hvad Frihed gi’er ei Albion —
:|: Hans Valg hvor faldt det Manden ind —
at ville døe i et Fad Viin! :|:
O Viisdoms Maal, o Held for vore Dage!
Vi Mænd, som Klubber først opfandt!
Vi ønske ei den gyldne Tid tilbage,
ved Byttet vi kun lidet vandt.
:|: At drikke i en Klub som vor,
er meer end alle gyldne Aar. :|: