Peder Kofod Trojel (1754–84)

Trojel (Trøjel), Peder Kofod, 1754–84, Digter, Jurist. Født 5. Maj 1754 i Fuglevig Præstegaard, Vissenbjerg Sogn ved Odense, død 9. November 1784 i Faaborg, begravet samme sted. Broder til F. W. Trojel, J. K. Trojel og Peder Magnus Trojel. Gift 1782 med Henriette Wilhelmine Schmaltz, født 1. Dec. 1753 i Odense, død 7. Marts 1833 i Faaborg, Datter af Regimentsfeltskær Frantz Herman Schmaltz (ca. 1697–1757) og Catharina Magdalena Smidt (1712–92).

Trojel blev Student 1768 fra Odense (privat dimitteret med Rektors Testimonium), tog 1773 juridisk Eksamen, var derefter juridisk Manuduktør, Huslærer paa Holstenshus, blev 1775 Prokurator for Københavns Hof- og Stadsret samt for alle Over- og Underretter i Danmark, 1777 første juridiske Dekan ved Kommunitetet og Inspektor ved Regensen og tog 1779 den juridiske Doktorgrad. At L. Nørregaard samme Aar blev foretrukket som Adjunkt ved det juridiske Fakultet, var en Skuffelse, Trojel vanskeligt kunde forvinde. 1782 blev han Byfoged i Bragernes og Strømsø i Norge (det nuværende Drammen), men før Bestallingen var udstedt, blev Embedet som Byfoged i Faaborg og Herredsfoged i Salling Herred ledigt, han fik da samme Aar dette i Stedet for og skal i den korte Tid, han levede, være blevet en afholdt Embedsmand. Som Jurist har Trojel, foruden Disputatsen »De acquisitione juris in re juxta leges Daniæ et Norvegiæ« (1779), udgivet et Par praktiske Haandbøger »Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger etc.« (I, 1777, fortsat af Laurids Fogtman) og »Commentære eller Forklaring over den Danske og Norske Lovs Første Bog« (I-II, 1780–81).

Som Digter har Trojel staaet i Skygge af Broderen Peder Magnus Trojel, skønt hans Talent ikke synes ringere. Ligesom denne var han Medlem af Det danske Litteraturselskab, har ogsaa skrevet en »Ode til Indfødsretten«, Klubviser og anden Lejlighedspoesi. Særegen for ham er hans digteriske Benyttelse af nordisk Mytologi og Nordens Oldtid i det hele taget, f. Eks. i Drikkevisen »Var Odin ei den viseste i Norden?«, »Sang til fierde September 1778« (»Mild vendte Thor med As og Frei tilbage«), Romancen »Skiøn Sigrid og Helt Othar« og »En Veddesang. Ved Frode Fredegodes Hof«, begge med Emner fra Saxo. Sidstnævnte Digt er offentliggjort i »Almindeligt dansk Bibliothek« (1780), hvor han ogsaa (1778) optræder under Pseudonym »Eivind Skaldaspilder den yngre« eller blot »Eivind«, hvormed han undertegner »Ode. Til min Skræder«, »som een af dansk Vittigheds competenteste Dommere troede at være af Wessel«. Wessel og Bürger synes at have staaet Fadder til »Romance. For visse mod visse«, der skildrer Herremanden Trækholts gyselige Endeligt med et djærvt og diabolsk Humør, som man ikke finder i Broderens Arbejder.