Tiggeren i Palermo
Dramatisk Studie
Dramatisk Studie
(En Plads i Palermo; paa höire Side Indgangen til en Kirke.)
Lorenzo.
(En Kone gaaer forbi)
Madonna tröste og bönhöre Dig!
Giv mig en lille Skiærv! I hendes Navn!
(hun giver ham en Grano)
Nu mangler der kun tre! Jeg vinder langsomt
Min Rigdom. — Gran for Gran — og sieldent to
Paa eengang; ei som Handelsmanden,
Der ved et Penneströg fordobler sin. —
Jeg gad dog vidst, om ikke Mangen vilde
Paa Hatten löfte for mig, om han vidste,
At ogsaa jeg har samlet mig en Slump
Og er ei slet saa ussel, som det synes! —
Jeg kunde ogsaa byde Jer tilgiest,
I Tiggere! som logre for et Maaltid
Lig Hunden for et Been! Jeg kunde ogsaa
Beverte Smigrere paa Stormands Viis
Og lægge Byrden af mit usle Liv
Paa slavisk Tieners Skuldre.
(sagte)
Hör, Lorenzo,
Jeg vil betroe Dig det, — dog — hör det ikke!
Du kan herefter, — hvis Du vil, — ombytte
Det usle Tiggerliv med Herrestand.
(springer op)
Viig fra mig Satan! nei! jeg eier Intet!
Det er ei mit — det hörer Himlen til!
Fordömte Mammon! fuldt af Fristelse!
(Han betragter Skillingen)
Kun slige tre endnu! saa har jeg naaet
Det Maal, hvortil jeg fem og tyve Aar
Har stræbt i Strid med Hunger og Foragt!
Kun slige tre endnu, saa eier jeg
Den fulde Sum af fire tusind Piastre,
Tilsammenbetlet Gran for Gran! — Maaskee
För Middag jeg kan Summen have,
Hvis To endnu mig skienke hver en Gran;
Thi paa den tredie giör jeg sikker Regning;
Min brave Kiöbmand vil strax være her.
Han er min bedste Ven — utrættelig
I Fromhed, som i mild Godgiörenhed.
I mine sidste otte Tiggeraar
Saae jeg ham dagligt at besöge Messen,
Og aldrig gik han dette Sted forbi,
At han jo kasted mig en Gran i Hatten!
Nu vil han sikkert ogsaa ret strax komme;
Paa to Gran nær har jeg da Summen fuld.
Dem faaer jeg maaskee ogsaa under Messen!
Saa bærer jeg min Skat til Monsignore,
Og faaer af ham min Synds Forladelse! —
Hvor har jeg nu mit Gavebrev!
(söger og fremtager et Pergament)
Her er det!
Det skrev jeg sönderknust af Ruelse,
För jeg tog til at betle!
(En lille Pige gaaer forbi og giver ham en Grano)
Tak Du Lille!
Madonna vil Dig elske for din Gave!
Ak, nu kun een endnu för Messen endes,
Saa kan min tro Velgiörer, naar han kommer,
Udfylde Summen! — Dette Gavebrev
(tager Pergamentet)
Har jeg nu læst alt mange, mange Gange
Med Længsel ventende paa denne Time.
(han læser)
”Jeg er en Synder, svart beladt med Bröde
Og evig tabt, var ikke Naaden stor,
Og han min Talsmand, som paa Korset döde;
Men kan jeg ei aftvætte Syndens Spor,
Saa vil jeg stræbe dog min Gud imöde
Ved dyb Fornedrelse paa denne Jord.
Forfængelig var al min Ungdoms Tanke;
Men som jeg ödslede med arvet Guld,
Vil jeg det atter ydmyg sammensanke!
Jeg lover Dig, Madonna! angerfuld,
At jeg som Betler vil paa Jorden vanke,
Indtil jeg sammenbetler Summen fuld!
De lire tusind Piastre, jeg beröved
Min egen Broder, vil jeg först Dig bringe,
För Du tilgive mig, hvad jeg har övet.
Du, som beskiermede mig Usle, Ringe,
Og ved Mirakkel Daggerten mig slöved,
Hvormed min Moders Sön jeg vilde stinge,
Tilgiv mig, naar min Anger Du har prövet!”
Hvor Monsignore undres vil og studse,
Naar jeg i disse Pialter bringer ham
Mit Brev og Posen — jeg vil skue frit
Ham ind i Giet og hans Tak modtage,
Som var det Hele kun en Bagatel.
Saa vil jeg hen at sove, thi tilvisse
Den förste Blund vil vorde let og söd,
Saa söd som ingen nu i mange Aar. —
Hvor bliver dog min Kiöbmand af idag?
Alt Messen er begyndt. — Der kommer En
Af dem, som ækles ved min Usselhed,
Og kiöber fri sig for mig med en Gran;
Af Slige er det saare tungt at betle,
De kaste mere Haan og meer Foragt
Med deres ringe Gave i min Hat,
End dette Tiggerhierte kan fordrage.
(En Signor Stuzzicadenti gaaer forbi og slænger en Mynt hen ad Jorden.)
See! — henad Jorden! — ei engang i Hatten!
Han giver kun, hvad selv han ringeagter! —
Dog er det ei fra ham, men fra min Gud.
Jeg vil da tage den —
(idet han tager den i Haanden)
En dobbelt Grano!
Saa har jeg Summen fuld!
(kaster den fra sig)
Tilgiv, Madonna!
Den kan jeg ikke tage! Nei! — jeg kan ei!
Saaledes skal mit Regnskab ikke sluttes!
Ydmygelse, Foragt og haarde Ord
Har jeg taalmodig döiet, som Du veed,
Men saadan maa mit Regnskab ikke sluttes!
Saa tigger heller jeg en Dag endnu,
Indtil en kiærlig Haand mig gi’er den sidste.
Og dog — Du Daare! kom den da fra ham?
Den faldt kun af hans Haand ved Himlens Villie.
Saa tag den kun, Lorenzo! —
(han nærmer sig)
Nei! end ei!
Maaskee min Kiöbmand er her om et Lidet,
Redst var det dog, om han mig gav den sidste;
Idag er Fest — maaskee han gi’er mig to! —
Hvor tungt, hvis Sygdom förstegang ham holdt,
Af otte Aar idag — nei, Himlen takket!
Der kommer han! O! gid han gav mig to!
(En aldrende Mand nærmer sig.)
Hvor han er mörk! — han gaaer i dybe Tanker,
Dog glemmer han mig ei, det veed jeg vist!
(Don Pietro gaaer forbi, uden at give Agt paa Lorenzo.)
Lorenzo.
Ha! hvad er det! Hvor grusomt! Nu ved Himlen
Jeg kalder ham! — Signore! hör! tilgiv mig!
I gav mig dagligt nu i otte Aar,
Hvergang I gik forbi, en kiærlig Gave!
Don Pietro
(vender sig i Kirkedören til ham)
Jeg har nu ei en Gran at give Dig!
Alt har jeg tabt, og jeg er selv en Betler!
(gaaer ind i Kirken)
Lorenzo
(efter en dyb Pause)
Oplys mit Sind, Madonna! Hiertet slaaer mig
Nu egenraadigt, og min Villie vakler!
Er han en Betler nu, da jeg er riig! —
(henfalder i Tanker)
Det tör jeg ei! —Det er jo ikke mit! —
Hvad Trang har da Madonna til min Gave? —
Hvor tör Du tænke sligt! — Hun sagtens ei!
Men Kirken, som jo dog er hendes Huus,
Og Geistligheden, hendes Tyende!
O, grumme Löfte! var Du aldrig giort!
— Men hvis en Mand nu havde lovet mig
Een Kiortel til, foruden den jeg har,
Og sidenefter sagde: ”Hör, Lorenzo!
”Den Kiortel faaer Du ei, Du har jo een.
”Men see hin Stakkel hist, — han har slet ingen,
”Ham vil jeg give den! — Bliv ikke vred!”
— Mon jeg da vilde vredes? — Sikkert ikke! —
Er da Madonna mindre god, end jeg? —
Ak! havde jeg dog bragt det usle Mammon
Til Monsignore strax, og ikke tövet,
Saa stod mig nu ei Fristeren saa nær! —
Hvad skal jeg vælge? Sikkrest er det vist, —
I tvivlsom Sag, hvor man sig let bedrager,
At giöre det, som nödigst selv man vil. —
O! turde jeg kun fölge min Forstand! —
Og hvis Madonna (thi man har Exempler)
Nu netop vilde, — hvad jeg hartad troer, —
Mig bruge som et Redskab for sin Mildhed?
O! hvilken Gave gav jeg dog mig selv,
Hvis jeg min Kiöbmand turde Summen bringe! —
Jeg veed ei ud, ei ind! Omtaagede
Af Kirkens dunkle Lære, rave vi
En slibrig Vei ved Helveds bratte Afgrund.
(Han sætter sig og falder i Tanker.)
Der ligger endnu Togranstykket, ringeagtet
Af Tiggeren, den altfor rige Tigger!
(staaer forskrækket op.)
Barmhiertige Madonna! o tilgiv mig!
Dit Billed staaer paa Mynten, jeg foragted! —
Som jeg foragted den, foragter Du
Min Gave, og den Onde er strax rede
At kaste Snaren for min svage Fod!
Nei! hundred tændte Lys, et Altarklæde
Med Guld og Perler syet, og Rögelser
Og Krandse hobeviis skal smykke
Dit Altar, hellige Madonna! — Du skal frydes
Ved Frugten af min lange Trængselstid!
(nedslaaet)
Saa maa min Kiöbmand lære selv at betle! —
Kom! Du, den sidste! Fyld mit Regnskab ud!
(han tager Dobbeltgranen)
Saa staaer jeg da ved Maalet nu,
En Pillegrim ved Herrens Grav omsider! —
Nu bliver kun Tilbagereisen lang.
(betragter Mynten)
Jeg veed et Raad! — Jeg kaster denne Mynt
I Veiret, ret som Drengen i sin Leeg;
Og hvis Madonna-Siden opad vender,
Naar Skillingen er faldet, vil jeg tro,
At hun befaler mig at bringe Summen
Til Monsignore. Hvis den anden Side
Er opad vendt, skal det et Bud mig være
Fra hende selv, at bringe den paa Stand,
I hendes Navn, til ham, som Intet har!
Madonna, som jo kiender hver min Tanke,
Kan efter egen Villie dreie Skillingen
Og la’e den falde efter eget Tykke.
Det vil jeg giöre!
(reiser sig og kaster Skillingen i Luften)
I Madonnas Navn! —
Der ligger den.
(nærmer sig langsomt)
O, hellige Guds Moder!
Jeg troer, min Kiöbmand vinder! ja tilvisse!
Madonna-Siden vender nedad! — Fy, Lorenzo!
Et Öieblik skal altsaa have omstödt
Din Villie, hærdet giennem sure Aar! —
O! værer Vidner, höie Helgener,
Som staae i Kirkemuren her,
St. Paulo, St. Francesco, St. Lorenzo!
O! værer Vidner, I, som saae den falde,
At jeg har ei den dreiet, ikke rört den!
Hvad kan jeg usle Menneske for det! —
Ifald hun havde agtet paa min Gave,
Var hun jo mægtig til at styre den
Til egen Fordeel! — Altsaa er det afgiort!
O, hvilken Glæde dog! Jeg skal ham hiælpe
Af Armods bittre, mig hekiendte, Nöd,
Og adle mig, som Tigger! Den Foragt,
Jeg taalte ofte, skal hos ham dog nu
Omskiftes med Höiagtelse! jeg betled ei
Som Andre betle! Tigger var jeg ei! —
Men ærligt, Don Lorenzo! svar oprigtigt! —
Nu er det jo dog afgiort! Sæt engang,
At den var falden paa den anden Side,
Mon da Du var saa glad, som nu Du er? —
Der kommer han! — Madonna! i dit Navn!
(Kiöbmanden kommer fra Messen.)
Lorenzo.
Tilgiv! — et Öieblik! o, vredes ei!
Madonna styrke og velsigne Dig!
Don Pietro.
Jeg sagde Dig, at Intet selv jeg eier!
O, plag mig ikke! — jeg har ei en Gran!
Lorenzo.
Jeg vil ei heller tigge, ædle Herre!
Min Bön er bedre, end I vel det troer!
Don Pietro.
Saa siig da frem, men giör det kort,
Lorenzo.
Ei sandt!
I gav mig daglig nu i otte Aar,
Saatidt I gik forbi mig ind i Messen,
En kiærlig Skierv? Og har nu Intet selv?
Don Pietro.
Du vil’ dog vel ei spotte mig?
Lorenzo.
Nei Herre!
Jeg kun vil sige Dig, at hvad Du gav,
Det har jeg samlet her i denne Pose,
Og der er desforuden noget mere —
Der er nöiagtig talt, (paa to Gran nær,
Som ligge hist) i Guld og Sölv og Kobber
En fire tusind Piastre, — samlet efterhaanden,
Og skienket Dig ved mig af Herrens Moder.
Tillad jeg gaaer bagefter nu med Posen
Og bringer den til Eder i Jert Hiem!
Don Pietro.
Hvorledes, Betler? — Vel jeg seer et Smil
At trække sig omkring din visne Læbe,
Men i dit Öie staaer en kiærlig Taare!
Lorenzo.
Nu, sælsomt er det vist, det troer jeg selv,
At Tiggeren kan slig en Gave give!
Men, Herre! vil I höre mig med Ro!
Don Pietro.
Jeg hörer Dig!
Lorenzo.
Jeg er en Rigmands Sön,
Min Fader var en Kiöbmand i Messina,
Min Moder bragte ham hans förste Formu,
Og jeg, da hun var död, den störste Sorg;
Thi jeg, som var vanartig og ulydig,
Tiltvang mig trodsende min Arvedeel.
Han döde snart. Min Formu var forödet,
Og jeg bestial min Broder for den Sum,
Som nu jeg her til Bod har sammensparet,
Og som jeg fra Madonna bringer Dig!
Don Pietro.
Hvorfor til mig? Hvorledes? Siig mig —
Lorenzo.
Stille!
I lovede, at ville höre mig! —
Jeg flygted til Calabrien, blev Röver,
Da jeg som Tyv ei havde meer igien.
Da stod jeg paa min Post en rædsom Nat —
En Veturin kom farende forbi,
Ham strakte jeg til Jorden ved et Skud,
Og sögte nu med Dolken efter Byttet. —
Afbryd mig ei! — Jeg har giort Bod derfor! —
Det var en Yngling, vistnok from og god,
Thi ved et Under ham Madonna frelste:
Den spidse Dolk blev standset paa hans Bryst,
Mens selv bevidstlös han tilbage segned!
Jeg undersögte Grunden, og jeg fandt,
(han tager en Guldmynt, som hænger i et Baand om Halsen)
Eu Guldmynt, Herre! med Madonnas Billed,
Og kiendte strax paa den, — det var — min Broder! —
Ja vel maa I forbauses! hvilket Jertegn!
Madonna selv tog Stödet i sit Bryst!
Don Pietro.
Lad see engang! — O, glæderige Gru!
Det hende var, som frelste mig fra Döden!
Og det var Dig, min Broder!
Lorenzo
(forfærdet)
Pietro! Du?
Don Pietro.
Lorenzo! ja! — Men Du har sonet Bröden!