Mangen jordisk Engel saae jeg svinge
Let sig hen i Dandsens Blomsterbed,
Og min hele Siæl var tidt bered
Til at fölge med paa Elskovs Vinge.
Hvorfor röres da nu Hiertet saa,
At det gi’er en Mö for Ynde Krandsen,
Blot fordi hun fremmed er i Dandsen? —
O, jeg kan min bedre Deel forstaa!