Pige! see, til Dig jeg vanker
Med min stille Aftensang!
Luk mig ind i Dine Tanker,
Dagen var saa mörk og lang!
Giv mig Haab og giv mig Mod!
Vær mig huld og vær mig god,
Ellers er det ude!
Ellers er med mig det ude!
Jeg har ingen Ro og Rist!
See blot ud igiennem Rude,
Hvor jeg vanker her saa trist!
Send mig blot et venligt Blik!
Ak! jeg tidt forgieves gik!
Skal jeg da forsage?
Skal jeg? — kan jeg — da forsage
Her, saa nær ved al min Lyst?
Maa jo dog min Elskovs Klage
Finde Veien til Dit Bryst!
Giv mig Död da eller Liv,
Siig mig: Gaa! hvad eller: Bliv!
Kun eet Ord, Du Söde!
Kun et Ord! eet Ord! Du Söde!
Meer begierer jeg jo ei!
Send et: Gaa! min Sang imöde —
See! da vandrer jeg min Vei!
Vandrer mod og syg og mat
Bort herfra i Kuld og Nat,
Kommer aldrig mere!
Kommer aldrig, aldrig mere
Med min Sang og Cithar hid!
Synger aldrig, aldrig flere
Sange som i Haabets Tid!
Lukker mig i Kamret ind,
Plager der mit unge Sind,
Drikker mine Taarer!
Ja! jeg drikke vil min Taare,
Aande kun i mine Suk!
Vel Du kunde mig bedaare,
Da Du er saa englesmuk.
Pige! svar mig, skal jeg gaae?
Svar, o svar mig dog derpaa,
Förend bort jeg vanker.