Just Mathias Thiele (1795–1874)

Du tause Sanger! sikkerligt Du mindes

Sophienholms de bögomkrandste Höie,

Hvor Himlen lod Arkadien gienfindes,

For Danmarks Digtre derved at fornöie;

Hvis din Erindring maaskee endnu bindes

Ved milde Blik, som mödte der dit Öie,

Siig, mindes Du da ei med kiærlig Tanke

En Yngling, Du i Lunden saae at vanke?

Erindrer Du da ei et Lys, Du tændte,

Et Liv, Du skiænkte mig i Aandens Rige,

Hvis Dybder da jeg ahnende kun kiendte,

Men undredes, at Du dem kunde sige!

Erindrer, Du min ”Psyche” ei, som spændte

Sin Vinge ud og tænkte paa dit Rige,

Og har Du længer ei i kiærligt Minde

Sonnetten, der dit Hierte monne vinde?

O hulde Digter! enten Du ham mindes

Hvad eller han er skiult bag Glemsels Höie,

Seer Du dog her, at han igien vil findes,

Og at han troer Dig derved at fornöie;

Thi under Striden, hvor ei Krandse vindes,

Gaaer han veemodig med Din Sang for Öie,

Og bort fra Larmen eensom maa han vanke,

At tröstes ved din himmeldybe Tanke!