Seer Du paa Veien hist, hvor Frugter straale,
Og over Plankeværket Grenen gynger,
En Pige nærme sig med gyldne Dynger,
Som Hebe selv med trende Nektarskaale?
Een Kurv med Frugt det skiönne Hoved tynger,
Og tvende maae de fine Hænder taale,
Dem kysser Aftenrödens Purpurstraale,
Imens hun kommer hid og venligt synger.
Ei kan kun trække Hovedet tilbage,
Og ei med fulde Hænder om sig værne;
Med Aftensolen Du et Kys kan tage!
Men, hvis Du beder, giver hun det ikke,
Thi Piger troe, at det sig ei kan skikke;
Dog, naar Du ta’er det selv, faaer Du det gierne!