Som Du mig dagligt möder, Elskelige!
Med venlig Hilsen i din Faders Huus,
Og ved et Blik tidt giör mig saa confus,
At höit jeg tænker, hvad jeg ei tör sige!
Saaledes vil engang i Himlens Rige,
Naar dette Legem faldet er i Gruus,
En hellig Engel i Gud-Faders Huus
Mig hilse, tale til, min Aand berige!
O, derfor er dit elskelige Möde
Mig som en salig Anelse alt her
Om Livet hist bag Dagens Aftenröde!
Og skal jeg ogsaa först dig favne der,
Hvad Vinding er det mig da ei, du Söde!
At alt jeg lærte dig at kiende her?